Byggeri.dkNy- og Tilbygning Guiden

Tilbygning

Svar

I skal jo sikkert have en til at tegne og rådgive jer.

Kan anbefale Lars til det hvis i ønsker denne hjælp.

[link fjernet]www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland27/03-2009

Svar

at grave en rende til fundamentet ville være en god start,,benny, ros28/03-2009

Svar

I skal helt klart have rådgivning helt fra starten af.
Få enten en rådgiver henover, eller kontakt en håndværker i har tillid til, så vil han sikkert hjælpe jer gennem det.www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland29/03-2009

Svar

ok. Mange tak for svarene.....de seriøse af dem.
JK, Amager29/03-2009

Svar

Først arkitekt så håndværker, da det omvendte tit ender med bristede forventninger til en høj pris og erstatning efter et dyrt så syn & skøn. Ikke at forklejne håndværkere, men de fleste er komplet uegnede til at plalægge et byggeri og sørge for at dette overholder kravene.ABR Tlf. 86230072, 8200 Århus N29/03-2009

Svar

Hej Jakob og Karina.

I skal være velkomne til at kontakte mig for et uforpligtende møde, såfremt at I har brug for at tale projektet igennem med en arkitekt.

mvh. Arkitekten

arkitekthjaelp@ofir.dk



Arkitekt Nielsen, Kbh./Danmark01/04-2009

Historiske byggemetoder.

Svar

Ja til det hele.
Bortset fra sylstenene. Sylstensfundering er en dårlig og primitiv måde at fundere noget som helst på.
Men I kan starte med et betonfundament i 90 cm dybde og fra lige under jordoverfladen opmure et sylstensfundament.
(Bindingsværket bør iøvrigt opbygges af enten egetræ eller særlig hårdet fyrretræ. Almindelig blødt fyr rådner alt for hurtigt.)Søren Olsen, Odder27/03-2009

Svar

Tak for svar. Jeg har nogle supplerende spørgsmål:

Er det et krav at det SKAL være beton. Må man teoretisk set bruge kampesten hele vejen, hvis bare det er i 90 cm dybde? (Vi har mange kampesten) :-)

Kan man evt. bruge punktfundament med passende mellemrum eks. i hjørnerne og under midten, og så sylsten for resten. Bindingsværket er jo en stabil konstruktion som ikke behøver kontinuerlig understøtning. Havestuen skal være ganske lille for ikke at virke for voldsom på huset, så der bliver ikke de store spænd og tavlerne under vinduerne bliver ganske små.Tina, Fårup27/03-2009

Svar

Det ved jeg ikke helt præcist.
Grunden til at normalt bruger betonfundamenter i 90 cm dybde er at der skal funderes til frostfri dybde. Fordi jord der fryser er ustabil. Den hæver sig.
Jeg tror ikke at kampesten der stables er stabile. Om fundamentet kan opmures med/af kampesten. Tja. (Kunne I ikke knuse stenene og bruge dem som betontilslagsmateriale. Med håndkraft. Li''som Jens Vejmand. ;o))
Det er muligt at det går bedre med punktfundamenter. Det vil formodentlig ikke give problemer med byggetilladelsen.
Jeg ved nu ikke hvor stabil et bindingsværk er, sådan i i de normale dimmensioner, men måsker dur det med punktfundamenter.
Endeligt skal I overveje om bygningen kan forsikres på normal vis.Søren Olsen, Odder27/03-2009

Svar

Ok, tak for svar.

Hvis grunden til at man skal til frostfrit dybde er at jorden hæver sig når den fryser, vil det så ikke være en rigtig dårlig ide at fundere til frostfrit på en sådan tilbygning, når hovedhuset står på sylsten. Hvis hovedhuset hæver sig når jorden fryser, skal tilbygningen da helst kunne følge med, eller hvad?Tina, Fårup27/03-2009

Svar

Det var sådanset en god pointe.
Problemet er jo hvis nu bygningerne ikke hæver og sænker sig lige meget.
Men OK, I kan jo lave konstruktionen med en bevægelsfuge eller andet, de 2 bygninger imellem.

Man kan sige at sylstensfundering er meget usikkert og for en dels vedkommende afhænger af jordbundsforholdene og om hvordan "fundamentet" er lavet.
Ret beset udførte man et sylstensfundament ved at bortgrave mulden i en rende, udlægge tilstrækkeligt med stenmaterialer til at hæve bygningen lidt over jorden så bla. regnvand ikke umiddelbart oversvømmede huset.

Som det jo også ofte ses ved bindingsværkhuse betød det kraftige sætninger, men det havde jo ikke den store betydning for "bo-kvaliteten"
Altså, sylstens"fundament" er usikkert, 90 cm dybt betonfundament er sikkert, bygningen bliver stående hvor den blev sat og der opstår ingen sætningsskader.

Hvis du vil vide mere om bindingsværk og fundering så findes der bunker af information på Google. Søg på [link fjernet]. BINDINGSVÆRKSHUSESøren Olsen, Odder27/03-2009

Svar

Stuehuset som er fra 1850, er grundmuret på sylsten, og muren står stadig helt pæn og lige, uden synlige sætninger. Det ser ud som om syl-stenene bare er lagt ovenpå jorden, som på det sted er groft sand. Så jeg vil tro at jordbunden her er fint egnet til det. Vi har heller ikke spor problemer med vand, selv om huset ikke ligger højt og at trægulvet (indtil videre) ligger direkte på jorden. Nu er faren for sætninger vel heller ikke så stor i en lille bitte havestue.

Jeg kommer til at tænke på.. Haveskure, små drivhus og lign. lettere huse kræver vel ikke fundament til frostfrit. HVor går grænsen egenligt?Tina, Fårup27/03-2009

Svar

Hvis vi lige holder os til bygningsreglementet, (BR08) som omfatter de fleste krav til alt (hus)byggeri i DK.
De fleste krav er såkaldte funktionskrav, [link fjernet] skal et fundament kunne opfylde en rækker krav m.h.t stabilitet, holdbarhed, bæreevne, osv. altsammen bla. uddybet i "Norm for fundering".
Bygningsreglementet angiver blot at: "Fundering skal ske til frostsikker dybde og bæredygtig bund eller på anden måde, så der ikke opstår skader som følge af bevægelser i jordbunden.
De 90 cm som tidligere omtalt står formodentlig ingen steder, men har siden tidernes morgen af myndighederne været accepteret som frostfri dybde i DK og derved opfyldes bygningsreglementets krav.
Såfremt du fastholder sylstenene skal du, når du fremsender en ansøgning om byggetilladelse, samtidig søge dispensation fra bygningsreglementets krav mht. fundering. Fordi sagsbehandleren for det første formodentlig aldrig har set en sylstensfundament før og for det næste ikke kan bevilge byggetilladelse når projektet ikke er i overensstenmmelse med BR08''s krav.
Du skal simpelthen argumenterer for, på samme vis som ovenstående, hvorfor du vil bygge på sylsten.

Endelig kendes begrebet "uopvarmet havestue" ikke i BR08. Det er en uopvarmet tilbygning til enfamiliehus såfremt der er adgang direkte fra huset til tilbygningen. Arealet skal medregnes i bebyggelsprocenten.
Kravene til ansøgning om byggetilladelse, skure, drivhuse osv. fremgår af BR08, se her; [link fjernet]
Søren Olsen, Odder28/03-2009

Svar

Manger tak for svaret! Det var meget informativt. - Især det med at kravene er funktioneskrav.

Jeg søgte via google på sylstensfundament den anden aften, og fandt en privat side hvor der stod at sylsten er udmærket at bruge på sand, da det er stabilt og frostsikker. Desværre var det selvfølgelig helt uden kildehenvisninger, og jeg har ikke kunnet finde mere om det. Vores hus står netop på sand, og de godt 150 år gamle helt lige vægge, har vel også "bevist" at det har fungeret udemærket.



Tina, Fårup29/03-2009

Svar

Hej Tina.

Interessant læsning mht. brug af ældre byggeteknikker og nutidig krav !.

Jeg kender ikke så meget til sylstensfundamenter, men benytter altid selv Bygningsbevaring-Raadvad til hjælp ved sådanne spørgsmål. De har en telefonrådgivning om fredagen mellem kl. 10 og 14 hvor man kan stille sprøgsmål om bevaring og retablering af ældre bygninger med traditionelle materialer og metoder,- uden honorar. se på deres hjemmeside: [link fjernet] eller ring til dem på 45 96 99 90.

Mvh. Arkitekten.

arkitekthjaelp@ofir.dk

Arkitekt Nielsen, Kbh./Danmark01/04-2009

Svar

Tak for tippet!. Jeg har før brugt Raadvads vejledninger men havde ikke opdaget de også har en telefonrådgivning.Tina, Fårup01/04-2009

Støbning og stabilgrus

Svar

Du kan fint bruge stabilgrus til dine fundamenter. Beton er jo bare stabilgrus med cement i - pricipielt ihvertfald.
Når det kun er et skur er det jo næsten ikke nødvendigt med fundamenter og betonnen behøver ikke at være særlig stærk.
Jeg foreslår at du blander efter rumfang 1 del cement til 4 dele stabilgrus.
Altså 1 spandful cement til 4 spandfulde stabilgrus.
Lidt mere eller mindre cement afhænig af om du blander for hånd eller i maskine.
Der står meget om beton her:
[link fjernet]

kasperPoulsen, Haderslev25/03-2009

Svar

Stabilgrus indeholder ikke vasket grus som støbemix.

Stabilgrus indeholder grus med lerrester i, hvilket gør at cementen ikke vil binde på samme måde, og ikke få samme styrke.

Skal det være i orden, så brug enten støbe mix, eller beton blandet i
1-3-5 cement,grus,sten.
www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland25/03-2009

Svar

Det er rigtig nok Kaluda.

Men det er jo ikke Storebæltsbeton der er tale om.
Det er rigtig at lerindholdet er større end i støbemix, men det er fuldstændig uden betydning til formålet.
Sammenholdt med støbemix vil betonen måske være 10-15% lavere.
Men iøvrigt er vandindhold og blandemetode af langt større betydning for slutresultatet.

Men ellers kan Jesper jo lave en prøvestøbning og efterfølgende vurdere kvaliteten


Kasper Poulsen, Haderslev25/03-2009

Svar

Hej i to.
Tak for svarene. Jeg har brugt beton af stabilgrus til at forankre en gynge og en enkelt række kantsten indtil videre og har ikke haft noget at udsætte. Har dog haft på fornemmelsen (man læser jo alle steder om blandingen af grus og sten) at det ikke var helt optimalt og det var grunden til spørgsmålet.

Jeg tror jeg bruger det denne gang, men vil så sørge for rigtig betonblanding når det bliver helt alvor.

Har en almindelig blandingsmaskine, mon ikke det bliver fint nok.

Igen tak for svarene.

Mvh Jesperjesper, Nordjylland25/03-2009

Svar

Du kan ikke bruge stabilgrus til støbning, da det kan indehold ler.
Brug i stedet for en støbemix, som er en blanding af små og større sten, samt samt og det blander du med cement i blandingsforhold 1 (cement) til 8 (støbemix) Det du hælder ned i de gravede render kan godt være rimeligt blødt, mens du bør afslutte med lidt tørrere hvis du vil sætte en lecablok øverst.
Kig ind påwww.[link fjernet] for at finde materialeforbrugetABR Tlf. 86230072, 8200 Århus N26/03-2009

Fundament

Svar

Det er kun den bærende del der nødvendigvis skal stå på soklen.

Evt. påforing, beklædning, forskalling , gipsplader osv. kan jo godt rage ud over fundamentet. www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland24/03-2009

Svar

Det er kun den bærende del der nødvendigvis skal stå på soklen.

Evt. påforing, beklædning, forskalling , gipsplader osv. kan jo godt rage ud over fundamentet. www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland24/03-2009

Svar

Der har ikke været skrevet noget om bredder af fundamenter i nogle bygningsreglementer - de sidste 20 år.
Kun at fundamenterne skal beregnes efter relevandte normer.

H. C. Andreasen, Odense24/03-2009

Svar

Hej Kaluda

Tak for dit svar.

Klaus, Greve25/03-2009

Svar

Selv tak KlausH.C. Andreasen, Odense25/03-2009

Udestue, nyt thermotag

Svar

Det ganske oplagte er jo at du hidkalder en tømrermester og forelægger ham opgaven.
Han kan nok finde både billeder og prøve. Og du skal nok have et meget tykkere tag end det gamle, for at opnå bedre isolering.
Der findes massevis af leverandører, [link fjernet]. Rias og Plastmo.
Prøv thermotag på Google og der kommer 5000 hits på 0,27 sekunder.Anders Kaspersen, Vojens22/03-2009