Byggeri.dkVinduer & Døre Guiden

ca. 100 år gammle dør

Svar

Selvfølgelig ved vi håndværker hvordan man gør, men den hemlighed beholder vi for os selv, ellers bliver alt jo gør det selv arbejde, men jeg kan sige at den er limmet med benlim.
V.H. [link fjernet]Bill Nikolajsen, Give.20/02-2004

Svar

Sød fyr, ham B. Nicolaisen...
En overgang gik der en ødelæggende bølge over landet. Pludselig skulle alle gamle fyldingsdøre afsyres. Den trafik bør ophøre hurtigst muligt, da afsyring fører mange skader med sig. Træet bliver udpint og slår sig ofte. Kemikalierne bliver ikke neutraliseret ordentligt. Det efterlader salte i træet som trækker fugt til sig. Sådanne døre kan blive ved med at have fugtige skjolder, som gør det umuligt at male dem igen. Limen, som er brugt i nogle af dørenes samlinger, går i opløsning osv... Er ulykken sket, så må der et stykke arbejde til at rette op på skaderne. Kemikalieskader, som giver fugtpletter, skal netraliseres med et par grundige afvaskninger, med en 10% eddikesyreopløsning, og derpå med rent vand. Lad døren tørre uden varmekilder tæt på. En dør, som har slået sig, er der ikke meget at gøre ved. Hvis samlingerne har givet sig, så døren falder i siden modsat hængslerne, så skal den rettes op så den igen bliver retvinklet. Det kan gøres på et stort arbejdsbord, hvor hele dørpladen kan tvinges tilbage til sin rette form, med klodser, skruetvinger og kiler. Eller man kan købe en “dør-opretter“, som er et par beslag med en spændeanordning imellem. Beslagene anbringes på diagonalt modsatte hjørner, hvorved døren kan tvinges tilbage i form med spændeanordningen. Når dørens form er rettet op, så den igen er i vinkel (man kan endda tillade sig at overdrive en anelse), borer man to 10 mm huller gennem tap-samlingerne i hvert af dørens hjørner, sådan at hullerne går gennem dørens ene side, gennem tappen og halvvejs gennem dørens anden side, men altså ikke hele vejen igennem døren. Bor med et træ- eller dyvelbor, så hullerne bliver flade i bunden. Slå derpå 10 mm bøgedyvler med en smule PVA-lim på ned i hullerne, til de går i bund. Nu er hjørnesamlingernes bevægelser låst, så døren kan bære sin vægt og holde formen. Dyvlerne skæres af og pudses plane med overfladen.

De skader som viser sig i form af huller og revner, vil i de fleste tilfælde kunne spartles, efter at døren er slebet og grundmalet, helst med en alkydoliemaling – IKKE plastmaling, som tørrer alt for hurtigt, og gør det meget vanskeligt at male en fyldingsdør ordentligt. Findes der dybe skader og huller, [link fjernet]. efter en udfaldet knast, kan spartelmasse ikke gøre det alene. Hullet fyldes (inden grunding) op med tjæret værk som er gennemvædet i PVA-lim (hvid snedkerlim). Pres værket sammen i hullet, sådan at der bliver lidt plads tilbage til finspartling, efter grundmalingen. Mellemslib, og færdigmal døren med en alkydoliemaling omkring glansnr. 30. Dørens forskellige beslag vil nok også trænge til at blive gået lidt efter, ovenpå den grumme syrebehandling (som i virkeligheden er et basisk ætsende bad).

Fine gamle døre med fyldinger, har aldrig været tænkt til at skulle optræde uden maling. For det meste er de lavet af fyrretræ, med sit karakteristiske mønster af mørke og lyse partier, åreforløb og knaster. Alle de fine detaljer, spejl i fyldningerne, og profilerede kanter, bliver skjult af fyrretræets tegning. Derfor kommer sådan en dør kun til sin fulde pryd, når den er malet smukt. Det kan naturligvis være ønskeligt, at afrense en dør for dens mange lag maling, så den igen kan blive som før, men ALDRIG ved afsyring. Brug i stedet brun sæbe i tykke lag, dækket med tynd plast eller køkkenfilm. Lad det sidde tre-fire døgn. Det blødgør malingen, så den kan skrabes af med et skrabejern.

Med venlig hilsen, com@teliamail.dkFlemming Rasmussen, Hørsholm08/04-2004

Franske skydedøre

Svar

Hej Pia
Du køber Franske døre ubeslået, og køber skydedørsbeslag fra [link fjernet]
Jeg vil tro du kan fa hjælp i Byggekram, da mange forretninger er forhandlere af Svalk produkter.Peter Eriksen, Tørring20/02-2004

Tilladelse til isætning af tagvindue

Svar

Kære J. Ertner
Jeg forstår godt dine bekymringer og faren for afvisning som måske et eller andet sted kan begrundes med janteloven.
I jeres andelsboligforening må i dog have nogle regler for hvordan sådanne ting kan tackles - og dem er man nødt til at følge, da de er vedtaget i det store fællesskab. Er det bestyrelsen alene der kan træffe beslutningen eller skal sagen op til afstemning på den årlige generalforsamling?
Nu skriver du at i sætter samme type tagvinduer i som ejendommen i forvejen har, her skal du være opmærksom på at rummet ved inddragelse til boligformål får status af beboelsesrum, med de krav til dagslys og redningsåbninger som Bygningsreglementet stiller. Et af tagvinduerne skal altså være en redningsåbning og det betyder en ganske bestemt størrelse tophængt Veluxvindue.
Jeres administrator kan næppe gøre meget andet end at henvise til ejendommens bestyrelse, men det kan da være en god idé at få fremstillet et grundigt skitseprojekt, evt. fra den bygningssagkyndige, til videre forelæggelse hos bestyrelsen.
Hvorvidt i kan anke en afgørelse, er helt afhængig af andelsboligforeningens regler: hvis det er bestyrelsen alene der træffer en afgørelse og den er truffet uden et regelsæt som grundlag, kan afggørelsen bringes op på generalforsamlingen, som jo er andelsboligforeningens højeste myndighed.
Husk også at projektet skal godkendes hos kommunens Tekniske Forvaltning. Man kan jo på forhånd sikre sig at dette kan lade sig gøre - men vær også opmærksom på at kommunen heller ikke godkender noget uden at de har andelsboligforeningens accept.
Ja, det er ikke altid nemt at begå sig i fællesskabet, men det er trods alt den bedste løsning, for ellers kunne mange områder ligne "Dyrehavsbakken". Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk22/02-2004

Svar

Indenfor almenlejeloven findes der noget der hedder "Råderetsregler". Du skriver ikke om det er ejet andelsbolig eller om det er lejet. Er det en ejet andelsbolig, så kender jeg ikke reglerne. Så er det sikkert som Thorsten skriver de lokale regler i andelsboligforeningen der gælder.

Men er det lejet, gælder reglerne om drift for almene boliger. Og heri er det klart defineret at lejer(altså dig) har den såkaldte råderet for ændringer indenfor egen bolig.

Den lokale afdelingsbestyrelse kan så vedtage at man kan have udvidet råderet, hvilket betyder bl.a. mulighed for etablering af udestuer m.v.

Henvend dig evt. til Boliselskabernes Landsforening og få brochurer om råderet tilsendt.Michael Thomsen, Horsens24/02-2004

Falske sprosser

Montage af overligger

Svar

[link fjernet] har en glimrende vejledning.Bjarke Sonnesen, Silkeborg05/05-2004