» Stil spørgsmål
Debatforum
Tegning til patricier eller funkis villa
Spørgsmål
Vi skal have opført enten en klassisk patricer eller en funkis villa i god men ikke overdådig udforming i 2 plan (evt. er det meste af 1. salen en stor udendørs terrasse). Det skal være klassisk gennemført og i god kvalitet - men med billige køkken og badeværelseselementer for at spare på steder, der ikke betyder noget for os. Vi skal have fuld kælder (ca. 10m x 10-12 m) fordi det er billigere at opføre pr. M2 og bidrager til at holde ejendomsskatten/M2 nede. Hvordan får man adgang til eksisterende tegninger af de klassiske patriciervillaer/funkisvillaer som tidligere blev opført? Vil man ved at benytte "genbrugstegninger" kunne reducere arkitekthonoraret? Kan man sige noget om de gennemsnitlige opførselspriser pr. M2 for de 2 typer bolig? Gennemmurede vægge er smukkest - men hvor meget dyrere er gennemmurede vægge reelt i forhold til fx legablokke eller beton? Mange tak for en iøvrigt meget god portal og gode svar! leostergaard@yahoo.dk
Lars Østergaard, Charlottenlund24/02-2004Svar
Du kan evt. tale med Kærhuse ([link fjernet] de har tegninger på det du søger.Jan, Silkeborg08/06-2004
Regler for bygning af ridehal
Spørgsmål
Er der nogle steder på internettet, hvor man kan fine regler for bygning af ridehal. Der kommer hvis nye regler fra 31-03-04
BenteNielsen, Havndal23/02-2004Svar
Kontakt Jannik Noe-Nygaard, han rådgiver om byggeri af ridehaller. Tlf. 57 68 48 25Kaj Pedersen, Ringsted11/06-2004
værksted/maskinhus
Spørgsmål
Nu kan jeg se herinde på debatsiderne at en tommelfingerregel på kvadratmeter er ca. 12.000 - 15.000 når vi taler beboelse. Findes en sådan tommelfingerregel også for værkstedsbyggeri hvis vi taler den rå bygning, her menes ydervægge/tag/betongulv?
Søren, Haderslev19/02-2004Svar
Har du forhørt dig om prisen hos Landbrugets Byggerådgivning? Ellers ring 57684800Allan Hansen, Ringsted11/06-2004
Loftshøjder, stue kontra 1. sal.
Spørgsmål
Jeg overvejer at købe et gammelt byhus i Roskilde. Huset er ca. 200 år gammelt og trænger til en kærlig hånd. Loftsarealet er ikke udnyttet, men har formodentligt på et tidspunkt været benyttet til beboelse (der er massivt fyrtræsgulv og stort gavlvindue).
Hvis man påtænker at udnytte 1. salen til beboelse, vil man næppe kunne opnå en loftshøjde på mere end 2.25 m. Kan der i så fald dispenseres fra de 2.30 m i loftshøjde? Loftshøjden i stueetagen er ingen steder mere end 2,0 m.
Og kan man på teknisk forvaltning "bladre" i gamle byggesager og evt. finde fortilfælde?
Morten H., Roskilde19/02-2004Svar
Hej Morten
Hvorvidt der kan dispenseres for en lofthøjde på 230 cm , kan kun Teknisk Forvaltning i Roskilde svare dig på. Her kender man alt til hvordan, hvornår og hvorfor der dispenseres og hvornår man agter at udnytte de "interne" regler som tekniske forvaltninger er udrustet med. Det er et regelsæt for hvor langt man i den enkelte kommune kan dispensere uden at sagen kommer til afstemning i ejendomsudvalget.
Med hensyn til at bladre i gamle sager, så vil du umiddelbart ikke få lov til det selvom der er offentlighed i forvaltningen. Det kræver en fuldmagt fra den pågældende bygnings ejer for at få byggesager til gennemsyn.
Så du må en tur ned til teknisk Forvaltning for at få en forhåndsudtalelse inden du laver projekt på din 1. sal. Endvidere skal du være opmærksom på at du ikke overskrider udnyttelsesgraden på din grund ved at inddrage et yderligere boligareal - her skal der måske også dispenseres.Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk19/02-2004
Vand i væggene
Spørgsmål
Jeg er ved at få opført en større tilbygning, der skulle have været færdig den 1/10-2003, men er blevet kraftigt forsinket, idet entreprenøren havde andre projekter som også var forsinket !!!
Væggene er dobbelt-muret med mursten, idet vi indvendigt i tilbygningen ønsker synlige mursten.
Der er først for ganske nyligt kommet tag på tilbygningen og i en del af vinterperioden har væggene desværre ikke været tildække, således at regnen frit har kunne regne ind i hulrummet mellem inder- og yder-mur. Rent faktisk er isoleringen meget våd, men det er jo desværre ikke sådan at udskifte.
Mit spørgsmål er i den forbindelse, om der er sket nogen skade med alt det vand, eller det stille og roligt vil forsvinde igen?
På forhånd tak for hjælpen
Dan, Lille Skensved17/02-2004Svar
Hvis al isolering er sjaskvåd, så er isoleringsevnen kraftigt reduceret. Ny isolering er nok den bedste løsning, hvis der altså stadig er mulighed for at komme til hulmuren fra oven af.
Ellers vil der gå flere år før fugtprocenten er nede på et acceptabelt niveau i hulmuren.
Som trøst tror jeg dog ikke der er tale om de store mængder vand, idet der nok kun er tale om nedbørsmængder der er dryppet ned i den åbne hulmur og løbende fordampet igen i tørre perioder. Drypmængden er meget mindre end hvis der er tale om opsamlet vand fra [link fjernet]. en tagflade der så er ledt ned i hulmuren. Så ville isoleringen garanteret være smask våd hele vejen ned.
Du kan jo få målt din indervæg og ydervæg med en induktionsfugtmåler, der kan lejes i et byggemarked. Den måler stenens fugtindhold relativt. Prøv at måle fugten i [link fjernet]. en 100% tør indervæg af sten og [link fjernet]. en gammel ydervæg der vender i samme retning som din egen nye mur gør(vest [link fjernet].).
Så bliver du i hvert fald bekræftet/afkræftet i dine anelser om der er megen fugt i væggen eller ej.M.Thomsen, bygn.konstruktør, Horsens18/02-2004
Næste side »« Forrige side