Byggeri.dkNy- og Tilbygning Guiden

Nedrivning af bærende væg?

Svar

Hej,

Det skal beregnes. Som grundregle er det svær at få lov til at fjerne bærende mure i etageejendomme. Det er samtidigt relativt dyrt.

[link fjernet]-, -18/02-2005

Svar

Min erfaring er en lidt anden end den ovenstående.
Da jeg arbejdede som murer har jeg revet adskillige bærende vægge i etageejendomme ned.
En murermester er som oftest ikke i stand til at udføre en beregning på det, men en erfaren mester vil kunne give et kvalificeret bud. Dog tror jeg nok det smarteste er at gå til ejendommens bestyrelse eller hvem, der nu måtte kunne give tilladelse til projektet. Og de vil sandsynligvis kræve, at der foreligger en ingeniørberegning.
Jeg kan give dig navnet på min tidligere mester hvis du er interesseret, men jeg vil ikke uopfordret reklamere på siden her.
Vi har revet MANGE bærende vægge ned, og jeg tror ikke du finder mange der er bedre til det end ham.Kasper, Frederiksberg19/02-2005

Svar

Hej Kasper,

Umiddelbart lyder det ikke til at du har været med til at fjerne bærende vægge nogen steder. Det er ikke nok med "jeg tror nok" du skal gå til bestyrelsen i din ejendom aller først. Derefter vil der kræves statiske beregninger på opgaven, disse fremsendes sammen med dit tegningsmateriale til kommunen. Når alt papirarbejdet er godkendt, så kan man gå igang. Vil man fjerne en væg imellem soveværelse og stue, kan det sagtens løbe op i kr. 20-40.000 excl. moms

[link fjernet]-, -20/02-2005

Svar

Hej -
Er det ikke det samme vi skriver???
Jeg har blot en lidt anden stil end dig. Jeg kender ikke til de aktuelle ejendomsforhold, og det gør du nok heller ikke. Derfor kan man heller ikke udtale sig om den præcise fremgangsmåde.
I teorien kunne Tobias bo i et hus som han selv ejede der var på 4 etager, og så spørger man ikke bestyrelsen. Det er heller ikke sikkert at der overhovedet er en bestyrelse i ejendommen.
Så slap af inden du farer frem med beskyldninger. Jeg skriver på min måde og man kan forstå skrivet tekst på mange måder.
Og at du ud fra det jeg skriver, kan bedømme hvor mange bærende vægge jeg har revet er ret imponerende, for ikke at sige urealistisk.
Jeg prøver at hjælpe Tobias ved at skrive at det sagtens kan lade sig gøre. Din prisvurdering er nok lige i overkanten. I hvertfald med de 40.000, men det kommer jo an på opgaven.
Og til en anden gang, så bryder jeg mig ikke om at du beskylder mig for at skrive usandheder.
Jeg kender ikke til din baggrund, og du kender ikke til min!!!!!Kasper, Frederiksberg20/02-2005

Svar

Hej igen,

Mit svar skal ikke ses som et angreb, men som et professionelt svar på det spørgsmål som Tobias kom med. Det er utroligt vigtigt at ikke prøver at komme med gode råd, som man faktisk ikke rigtigt ved noget om. Saglige spørgsmål fortjener saglige svar og ikke gæt.

[link fjernet]-, -20/02-2005

Svar

Det er helt i orden. Jeg kan blot ikke forstå hvordan du er kommet frem til, at jeg ikke har forstand på det. Det er muligt at mit sprog kan misforstås, men lige præcis det problem som Tobias har, er ganske velkendt for mig.
Jeg har både regnet priser og udført ADKILLIGE projekter af netop den type som vi taler om her.
Derfor forstår jeg ikke at du beskylder mig for gætteri.
Jeg kan uden tvivl besvare de spørgsmål som Tobias måtte have, og som kan besvares uden at besigtige pladsen. Kasper, Frederiksberg20/02-2005

Svar

Hej Tobias

Dansk-gulvteknik har ret. Du skal have en ingeniørberegning, da du nu er inde og pille ved noget helt centralt for husets bæreevne. Husk på at det ikke kun er den lodrette last som mange af de bærende vægge er til for. De optager som regel også vandret last (dvs. vind på facade eller gavl) og den oplejring af krafterne der finder sted, ændrer du på, når du river en bærende væg ned og derfor er det meget vigtigt med en beregning. Du kan også komme i en frygtelig situation rent forsikringsmæssigt, hvis der nu sker noget under byggeriet eller ved en storm som kan henføres til din ombygning.
Mit råd til dig er derfor. Tænk dig rigtig godt om, inden du fravælger beregningerne for det kan i sidste ende koste dig rigtig dyrt.L. Petersen civ. ing. (B), Solrød21/02-2005

Svar

Jeg siger på intet tidspunkt at man skal fravælge beregningerne.
Jeg skrev "tror" i stedet for "skal", og det var fordi jeg ikke kender til den aktuelle situation. Længere er den ikke.
Vi er alle sammen rørende enige :DKasper, Frederiksberg21/02-2005

Svar

Kan det virkeligt passe at Kasper fik det sidste ord ???Saddelmageren, Lemvig05/03-2005

skorsten

Svar

Ja hvis du er gået over til anden varmeforsyning, bestemmer du helt selv hvad du vil gøre.Østergaard, Børkop16/02-2005

Lecablokke eller fast støbt kælderydervægge ?

Hoveddør i nyt vindfang

Svar

Så for nogle år siden en udsendelse om svenske og danske brandmænd - en af forskellene i deres arbejde var, at svenske døre åbner udad og danske indad - det har betydning ved redningarbejder når døren skal slås ind. I Sverige vægter man det højest, at folk i huset kan sparke døren ud og i Danmark, at brandfolk kan sparke døren ind. Om det er nedskrevne regler ved jeg ikke, men det virker logisk, at redningsfolk har ens betingelser uanset hvor de bliver kaldt ud i landet - jeg tror du skal prøve at ringe til din lokale brandstation og høre om der er regler.Østergaard, Børkop14/02-2005

Svar

Jeg har nu aldrig hørt om sådanne regler, men er det ikke synd for gæsterne, at de bliver slået ned af trappen, når du åbner døren?Christina, Christiansfeld14/02-2005

Svar

Enig med Christina, det er ganske upraktisk, at den åbner udad.
Hvis man undersøger markedet for hoveddøre, vil man erfare at tæt på 100 % (min erfaring) åbner ud.Thomas, Algestrup15/02-2005

Svar

Er der nogen regler for plateauet foran døren (øverste trappetrin), hvis døren går indad (størrelse etc...) ?Claus, Trørød15/02-2005

Svar

........mente selvfølgelig at tæt på 100 % af alle hoveddøre åbner IND.Thomas, Algestrup16/02-2005

Svar

I grundreglen skal der være niveaufri adgang, og der må derfor ikke forefindes trin fra det omkringliggende terræn og ind til gulvniveauet i huset.
Er det en erhvervsindgang til et enfamiliehus, gælder reglerne desuden for udformning af adgangsarealer for funktionshandicappede.

Kommunalbestyrelsen kan dog i det enkelte tilfælde se bort fra ovenstående krav, hvis ejeren [link fjernet] indgangen til eget brug og huset udelukkende bruges som ejers egen beboelse.

Laves en repose / et plautaeu / trin bør det af praktiske årsager dog have en bredde der er min. 20 cm bredere end murhullet(dør+sidepartier) og en dybde der gør at man trygt kan stå på den uden at føle at man balancerer på den. Anbefalet dybde min. 3xnormaltrappetrin og dermed min.80-90 cm, ellers føler man at man er lige ved at falde ned når man står på den.

Iøvrigt enig i at hoveddøren naturligvis skal åbne ind i huset. Det får folk til at føle sig mere velkomne, istedet for at man får en dør op i hovedet når der åbnes indefra. Terrassedøre og bagdøre kan dog fint åbne udad, da de ikke har samme status som hovedindgangsdøren har.M.Thomsen, Horsens17/02-2005

Stolper i beton ?

Svar

Hej,

Der skal støbes et punktfundament.

[link fjernet]
-, -15/02-2005

Svar

Man kan godt sætte trykimprægnerede stolper i jord, men det skal være trykket i klasse A (NTR). De kan også støbes fast i beton eller monteres i stolpesko i punktfundament. Under alle omstændigheder skal stolperne ned i frostfri dybde (90 cm). Hvis de støbes fast i beton, skal der ikke beton under stolpen kun rundt om og op til 20 cm fra jordoverfladen.

Støbning i beton giver den mest stabile konstruktion, stolpesko kan godt give en ret ustabil konstruktion, da den ca. 1 cm. tykke jernpind gør den modtagelig for sideværts belastninger (stolpen kan sveje frem og tilbage). Til gengæld giver montering i stolpesko den længeste holdbarhed. Men med en god kvalitet stolper i god dimension vil holdbarheden normalt være ganske god ved nedgravning/støbing i jord. Men husk, du må ikke skære stolperne over i den ende, der vender ned mod/i jorden (af hensyn til imprægneringen)

Du kan evt. læse mere her [link fjernet]

Jeg har selv fået støbt stolper ned til en carport af en entreprenør. Han gav dem først en gang koldtflydende asfalt, skal dog ikke kunne sige om det er nogen god idé.

Kristian, Vanløse15/02-2005

Svar

Men hvad er mest holdbart ?

Er det normalt at en tømrer giver et tilbud på stolper i stampet grus, hvis støbning i beton er bedre ?G, Glostrup15/02-2005

Svar

Jeg ved ikke, hvad der mest holdbart - beton eller stampet grus. Umiddelbart vil jeg ikke tro, at der er forskel. betonløsningen er derimod mere stabil (det er jo en klump sten omkring stolpen) end stampet grus, men det har formentlig ikke nogen betydning, når det er til brug for en terrase. Jeg ville ikke være bekymret. Hvis du går meget op i holdbarhed skal du vælge stolpeskoløsningen - men det er altså med en lille risiko for at terrassen kan gynge lidt. Men som sagt stolper i beton/jord/grus er relativt holdbart og vil sandsynligvis holde mindst 15 år.

Stol på din tømrerKristian, vanløse15/02-2005

Svar

Jeg ville til hver en tid, anbefale at støbe et punktfundament og heri montere stolpen i stolpe/søjle sko.
Herved fritholder du stolpen fra jord kontakt og minimerer opfugtning i træet.

Se evt. :[link fjernet]
MVH Snedkermester Mads Bøggild
Mads Bøggild, Kbh NV16/02-2005