Isolering Guiden - Byggeri.dk - Alt om isolering

Byggeri.dkIsolering Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Isolering af gl. værksted

Spørgsmål

Hej
Jeg er ved at renovere en gammel tilbygning på vores hus fra 1905. Rummet er ca. 30m2 og uisoleret og tænkes anvendt til hobbyrum og gildesal der ved lejlighed opvarmes af en brændeovn. Murene er enkeltstensmur og der er ikke meget sokkel - Tag og loft er nyt og isoleret med 250mm. Ca 10cm uisoleret betongulv. Min plan er beklæde væggene indvendigt med gips og 75mm isolering og evt ligge 50mm styrolit under et laminatgulv.
Der skal selvfølgelig være en dampspærre men vil det være en god ide/nødvendigt at beklæde væggene evt. betongulv med en fugtspærre før isoleringen og i så fald hvilken. Asfaltpap eller lign.
Håber på et svar og gode input så jeg kan komme videre med projektet.

HB
HB, Silkeborg03/01-2007
Svar

Hej HB (gode initialer for øvrigt)
Jeg ved ikk om du skelner mellem dampspærre og fugtspærre, men rigtigt mange stede advares mod at have to dampspærrer, da kondensen vil blive ''fanget'' imellem de to. Eks. hvis man ønsker at efterisolere noget, der allerede har en etableret dampspærrer anbefales det at denne perforeres og en ny etableres på den ''varme side'' af ny isolering. Se evt [link fjernet]HB, Brønshøj04/01-2007

Svar

Hej
du skal altid have en dampspære over dit beton gulv hvis der skal være trægulv
i dine væge vil jeg ikke anbefale en dampspære da dine varme side er meget svingene da der ikke skal være varme på hele tiden
rockwoold anbefaler at i et sommer hus skal der ikke være dampspære da det ikke står med fuld varme året rundt .og med det du skal bruge dine bygninger til minder meget om reglen om sommerhus Claus Frisch, Hedensted05/01-2007

Svar

Tak for de gode svar - de pæne ord om mine initialer :-)
Den nævnte fugtspærre var tænkt som et værn mod evt. indtrængen af fugt fra de gamle mure og gulv, da der ikke er meget sokkel under den gamle bygning. Bør jeg lave en dampspærre på væggene hvis jeg i fremtiden konstant vil have lidt varme i rummet (der er forberedt for en mulig radiator)

HBHB, Silkeborg05/01-2007

Isolering af ydrevægge i gammelt træhus - nu med skalmur

Spørgsmål

Jeg hra købt et hus fra 1926, der oprindeligt var et træhus. I forbindelse med en udvidelse i 1961 har man bygget en ½stens skalmur uden om det gamle træhus.
Vi har fjernet indervægge (består af forskallingsbrædder + puds) og ville egentlig isolere i den gamle trækonstruktion inden vi sætter nye indervægge op (krydsfiner, dampspærre, gipsplader). Nu har vi opdaget at den gamle ydermur består af noget der ligner cement med små stykker træ i???? og at der yderligere er vindpap bag ved.
Er der nogen der kender en yderbeklædning som beskrevet?
Er der problemer med at isolere og sætte dampspæær op indvendig hvis den gamle ydrevæg og vindpap også virker som dampspærre?skodstrup, København03/01-2007
Svar

Trolltex-plader
steen, haderslev03/01-2007

Hus fra 1925 - hulmursisolering?

Spørgsmål

I forbindelse med køb af et ældre hus har jeg et spørgsmål angående efterisolering. Der er formodentlig ingenting i væggene. Er det rigtigt, at man ikke må hulmursisolere et hus fra den tid? Har hørt, at fugten i så fald ikke kan komme ud. Jeg påtænker at få lagt gulvvarme overalt, og få fjernet de gamle radiatorer. Overvejer også at installere luftpumper/varmepumper. Nogen der har erfaring eller viden?Ronnie Olesen, Grindsted22/12-2006
Svar

Man må gerne hulmursisolere en ydervæg fra ?
Det er kun udmærket at fugten ikke kan komme ud.
Men der er en forhøjet risiko for udvendige afskallinger pga. frost idet der oftere ophobes fugt på murværkets yderside. Fordi jo at isoleringen forhindre varmen i at strømme igennem muren.

Mursten skal være af god kvalitet og murværket skal være absolut intakt inden der kan hulmursisoleres.

[link fjernet] guidehpox, Århus23/12-2006

Gildesal

Spørgsmål

skal til at lave gildesal i et ubenyttet loftsrum... ska ha isoleret skrævæggene så hvor meget luft skal da være fra undersiden af taget til isoleringen begynder... og eventuelt en ide til hvor meget isolereing og hvordan mine skråvægge bygges op... gerne gibs.... Jesper, esbjerg17/12-2006
Svar

Der skal være min. 5 cm fra tag til isolering, du kunne jo evt skrue noget under spærene så du ka få mere isolering i.
andreas, Jebjerg17/12-2006

Svar

Kommer an på hvad du har af tag.
Er det diffusionstæt undertag, så skal der være min. 50mm ja.
Er det tagplader, skiffer , understrøget tegl osv, så kan du isolere helt op til lægterne.

Min. 250mm isoleringKoluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland )17/12-2006

Svar

Jeg antager at du har et ældre hus uden undertag idet der ikke i forvejen er isoleret. Hvis forholdene er sådan, skal der mindst være 50mm fra underside af taglægte til overside af isolering.( Hvis du har diffusionsåbent undertag kan isoleringen lægges tæt mod undertaget. Hvis du har diffusionstæt undertag i banevare skal der være min 70mm mellem undertag og isolering da den hænger. Fast undertag kræver min 50mm luftspalt til ventilation.)
Husk ventilation !!!.
Start med at sikre at dit tag er iorden, understrygning osv.
Herefter [link fjernet] 75mm rockwool mellem spær, 2 x 100 mm rockwool mellem 2x100 mm træregler i forbandt med opretning af skråvægge samtidig.
Husk tæt dampspærre.
25mm trælister evt metalregler gyproc 25/85, herpå 2 lag gips.
Martin, Glostrup19/12-2006

Dæmpning af støj fra overbo

Spørgsmål

Vi bor på en 4. sal, hvor det overliggende loftrum er omdannet til bolig. Efter min mening ikke særligt vellykket, da der er meget lydt fra overboen og ned til os. Vi vil gerne montere et eller andet på vores loft, som kan tage den støj, der kommer ovenfra. Er der nogle gode ideer til, hvilke materialer man kan/skal bruge? På forhånd tak for hjælpen.T. Iversen, København V.16/12-2006
Svar

Til sådan en etageadskillelse er der visse lydkrav, som skal overholdes.
Start med at undersøge/kræve at de overholdes.

Såfremt I vælger at lydisolere, kan der opsættes gipsplader på undersiden af etageadskillelsen, gerne 2 - 3 lag.
Dog således at rumhøjden ikke kommer under 2,5 m.hpox, Århus16/12-2006

Svar

Tak for svaret, hpox. Ved du, hvor man finder regler om lydkrav? Og vil du mene, at gips er nok - der skal ikke noget særligt lydabsorberende under gipsen?

MVHT. Iversen, København V.16/12-2006

Svar

Jo, hvis der er plads til det, ville 50-100mm rockwool være en god løsning.

Evt. opbygget som en krydsforskallet lydloft.

Er der rigeligt højt, så ville et nedstroppet loft, kunne tage en hele del af det.

Evt. opbygget sådan her.
50/100mm isolering
Forskalling
1 lag gips fuget tæt i alle kanter.
Forskalling ( Krydsforskallet )
20/25 mm rockwoll mellem forskalling.
1 lag gips fuget i alle kanter
1 lag gips som afslutning.

Fylder total 133 mm ved 50 mm isolering og 3 lag
gips.

Fylder total 183 mm ved 100 mm isolering og 3 lag gips.
Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland )16/12-2006

Svar

Reglerne for lydisolering mv. frermgår af bygningsreglementet:

[link fjernet]

Men det bliver man jo ikke meget kolgere af.

Derimod kan du spørge din kommune om kravene i dit tilfælde er overholdt.
Jeg mener iøvrigt at der i Københavns Kommune forefindes et kommunalt kontor som håndterer spørgsmål om støj(gener). Prøv at snakke med dem.hpox, Århus16/12-2006

Svar

Tak, hpox og Koluda.
Koludas forslag er nok lidt meget at gøre ud af det og vil i øvrigt også fylde for meget, men tak for input alligevel.
MVHT. Iversen, København V.17/12-2006

Næste side »« Forrige side

Isolering

Celluloseisolering

Energibesparelse

Facade tætnings kit

Fugebånd

Gulvisolering

Hulmursisolering

Isoleringspaneler

Kælderisolering

Lydisolering

Tagisolering

Vindspærre

Vægisolering

Tilføj firma,
send en mail

  • BG ByggrosBG Byggros

    Chalsitherm indeklimaplade En kalciumsilikatplade der isolerer og fugtregulerer boligen

  • DAFADAFA

    DAFA tætner, dæmper og beskytter

  • SundolittSundolitt

    Her finder du alt du skal bruge til effektiv isolering af gulve, vægge og tage.