Isolering Guiden - Byggeri.dk - Alt om isolering

Byggeri.dkIsolering Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Isolering af indervæg

Spørgsmål

Vi skal til at efterisolere vægene i vor gamle hus. Vi havde tænkt os at de skal bygges op som følger: vindpap, isolering, dampspære og 2 lag gips. Er det den rigtige måde at gøre det på ? Og hvordan bygges det op på et træskelet ?Gitte, Djursland04/11-2002
Svar

Hej.

Det første i skal være opmærksom på, er om der plastikmaling på de gamle ydervægge, da det virker som membran, sidder der maling på vægge skal det af, eller ridses godt, så evt. fugt kan bryde igennem.
Konstruktionen kan opbygge således:
Monter en træ/stållægte vandret på gulv og loft, således at de sidder i lod for hinanden, monter herefter de lodrette, vær her opmærksom på, at de skal sidde således, at der kan samles herpå.
Isoleringen monteres, husk at isoleringen må ikke skubbes ind, det skal sættes ind, således alle kanter har samme dimension som isoleringen, eller mister den isoleringsevnen i kanterne.
Plastmembran monteres og klæbes ved samlinger og eventuelle skader.
Gipsmotagen udføres helst i hele længder som lodret i to lag, det andet lag forskydes en halv plade.
Spartling udføres med gips/sandspartel min af 3 gange. Spartlingen slibes for hver gang, husk vævforstærker i alle samlinger.
Efter færdig spartel kan tapet/glasvæg påsættes og males.
God fornøjelse. Poul Erik Vittrup, Pandrup04/11-2002

Svar

Tak for svaret, der er dog stadig noget jeg er i tvivl om. Er det en fordel at bruge stållægter frem for trælægter ? Og hvorledes sikre vi os, at lægterne ikke giver sig, hvis de kun er fastmonterede i bund og top ?Gitte, Djursland05/11-2002

Svar

Hej

Stållægter er en lidt dyrere løsning rent materialemæssigt, men jeg vil alligevel anbefale at bruge den, og ved 70 mm konstruktion er den meget stabil, men man kan evt. klodse ud fra væggen midt på. og give den en skrue/plugs ind i væggen.

Med det samme du begynder at skrue skruer i gipsen finder du ud af at det bliver en sammenhængende vægkonstruktion.
www.orla-nautrup.dk, Jebjerg06/11-2002

loft isolering

Spørgsmål

Jeg skal til at efter-isolere loftet på et parcelhus. Mit spørgsmål er: Kan man lægge den ny isolering oven på den gamle ell. er det bedst at starte på en frisk? Hvilken isolering bruger man i dag og, hvor mange mm.Bjarne Jensen, Odense02/11-2002
Svar

Hej

Du kan roligt lægge et lag isolering oven på den gamle.

Kravet til isolering i på loft i parcelhuse, er 250 mm med en U-værdi på 0,15.

Det er også meget vigtigt at der ikke gennem udhæng o.l. kan blæse ind i isoleringen (kontroller/monter/fug vindbrædder)www.orla-nautrup.dk, Jebjerg02/11-2002

Svar

Tak for den hurtige respons. U-værdi siger mig ikke så meget, er det kvaliteten på isoleringen ? hvis ikke, hvilken en kan du så anbefale. ( Der findes jo både glas og mineral o.s.v.)Bjarne Jensen, Odense02/11-2002

Svar

Du kan bruge både Rockwool og Glasuld (Isover), men hvis du køber lavprisiolering bør du kontrollere at det har samme isoleringsvædi.www.orla-nautrup.dk, Jebjerg02/11-2002

Svar

Hej Bjarne.

Det Orla skriver om u-værdi 0,15 betyder at loftkonstruktioner i dag højst må have et forbrug på 15 watt/m².
Angående isolering, så vil jeg anbefale, at du bruger Isover som rulle, da den har en større trækstyrke når den lægges ud.
Når man står og skal købe isolerng er det en meget vigtig ting, at købe det rigtige, her tænker jeg på varmeledningsevnen som højst må være 0,39 W/m k. som også kaldes en lambdaværdi. Disse værdier kan aflæses på isoleringspakker/ruller.
Som afslutningslag på isoleringen, er det en god ting at ligge vindpap, da den gør den effekt, at støv ikke ligger sig i isoleringen. Den giver dig faktisk også en ekstra isolering som udgør det samme som 50 mm. Poul Erik Vittrup, Pandrup02/11-2002

Svar

Hej Poul Erik

Jeg er enig med dig i at Isover i ruller har en større trækstyrke, og hvis jeg selv isolerer hvor man kan komme til at håndtere ruller, anvender jeg altid det, men iøvrigt er Rockwool i ruller papirbelagt så trækstyrken her er blevet væsentligt større.
I dette tilfælde kan det være vanskeligt at anvende ruller især i det lave område foruden (jeg går ud fra det er en gitterspærkonstruktion), så derfor vil jeg anbefale at det kommer an på en konkret vurdering her.
Jeg er også enig med dig i at det kan være en god ide at lægge vindpap over en isoleringskonstruktion, men virkningen som ekstra 50 mm kan den dokumenteres?www.orla-nautrup.dk, Jebjerg03/11-2002

Vægisolering

Spørgsmål

Ang. isolering af væg af gasbeton.
Jeg er i gang med at integrere en del af min altan i min lejlighed. Ydervæggen består af ca 100 mm gasbeton.
-Hvor tykt et lag isolering skal lægges inden indervæggen, som skal bestå af en spånplade.
-Kan der anvendes andet end rockwool ([link fjernet]). Det jeg tænker på er polystyrenplader [link fjernet], der ikke vil give et ligeså tykt lag som rockwool.
Lennart Dahlquist, Risskov06/10-2002
Svar

Hej

Isoleringsværdien er den samme på polystyren og mineraluld, og jeg er ikke sikker på at det er lovligt med polystyren, så jeg vil anbefale mineraluld og gipspladeindervæg (stålskelet og 2 lag 13 mm gips).
Jeg mener for at opfylde nutidens krav til isolering skal du op på omkring 200 mm isolering (uværdi 0,20) men alting vil jo være en forbedring.
En væg med 125 mm mineraluld vil give en uværdi på omkring 0,30.
www.orla-nautrup.dk, Jebjerg06/10-2002

Afvanding konvektorgrav

Spørgsmål

Vi har fået støbt konvektorgrav i nyt karnabgulv - det yderste fundament er opbygget i legablokke, men dannes mug/fugt på indersiden af yderfundamentet, hvordan/hvor dybt bør et evt dræn placeres? Er det nok at dræne, eller skal der også lukkes af med noget andet udefra?Finn Diemer, Næstved01/09-2002
Svar

For at være sikker bør du nok berape og asfaltere på ydersiden. Der skal være et kapillar brydende lag der går 15 cm dybere end bunden af graven og drænet skal således ligge dybere end disse 15 cm.Peter Sørensen, Århus15/09-2002

Isolering af garage/udhus

Spørgsmål

Jeg har en gl. murstensgarage, med betongulv men uden fundament. Da loftshøjden ikke må stige og jeg heller ikke er meget for at punktstøbe nyt fundament, vil jeg høre hvad den bedst anvendelige løsning er, når jeg gerne vil have(lidt) isolering samt trægulv eller lignendeBo mail: mesmer@vip.cybercity.dk, Espergærde19/07-2002
Svar

Rockwool har nogle trædebatts, som der kan lægges gulv umiddelbart ovenpå - prøv at checke [link fjernet]
Men - opgaven med at punktstøbe er altså ikke så stor, når man først kommer igang.Jan R., Holstebro31/07-2002

Næste side »« Forrige side

Isolering

Celluloseisolering

Energibesparelse

Facade tætnings kit

Fugebånd

Gulvisolering

Hulmursisolering

Isoleringspaneler

Kælderisolering

Lydisolering

Tagisolering

Vindspærre

Vægisolering

Tilføj firma,
send en mail

  • BG ByggrosBG Byggros

    Chalsitherm indeklimaplade En kalciumsilikatplade der isolerer og fugtregulerer boligen

  • DAFADAFA

    DAFA tætner, dæmper og beskytter

  • SundolittSundolitt

    Her finder du alt du skal bruge til effektiv isolering af gulve, vægge og tage.