Isolering Guiden - Byggeri.dk - Alt om isolering

Byggeri.dkIsolering Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

hjælp det er koldt

Spørgsmål

Vi har lige fået bygget en tilbygning, stående på 2,5 m høje søjler på gavlen af huset mod øst. Superlavenergiglas i 3 sider, med fast tag. Gulvvarme i konstruktionen. Problemet er at det ikke bliver varmt.
Arkitekten, tømrerne og VVS manden ser lidt famlende ud.
Gulvkonstruktionen ser sådan ud:
45x245mm gulvbjælker pr 600mm
For neden lukket med 12 mm krydsfiner,
2x100mm mineraluld, gulvvarme på varmefordelingsplader.
22mm gulvspånplade, 3mm membran og 15mm laminatgulv.
Konstruktionen har flere steder være utæt, som 'skulle' være lukket, men det virker som om der sker en meget stor afkøling. Selv, med en fremløbstemperatur på 40, bliver der ikke mere en ca. 14-15 grader derude. Lige nu har vi afskærmet åbningen til tilbygningen med et tæppe, da jeg gerne vil se om det kan varme sig selv op.
Er der alt for lidt isolering i gulvet, når der jo kan komme en masse kold luft til nede fra ?. Skulle der vælges noget andet end mineraluld ?
Gode råd modtaget meget gerne.
Der er tale om en 20 kvadrat meter stor tilbygning, der koster en halv bondegård.


Per B Poulsen, Kolding22/12-2002
Svar

Hej

Uden at regne på det vil jeg sige at det nok var et af de steder hvor jeg på forhånd ville sige at gulvvarme ikke er nok som opvarmningskilde, men det ville nok være på grund af de store glasarealer i facaden af bygningerne.

Der må være lavet en varmetabsberegning i forbindelse med byggetilladelsen, hvad siger den?

Umiddelbart ville jeg tro at hvis situationen skulle reddes med nuværende konstruktion, skulle der en større gennemstrømningshastighed i gulvvarmen (måske egen pumpe)til. men det er måske prøvet.

Hvilken max temperatur kræver leverandøren af laminatgulvet (40 gr. fremløbstemperatur lyder af meget for et trægulv. Ved et "rigtigt" trægulv må overfladetemperaturen ikke overstige 27 gr.)?

Der findes faktisk ikke noget der isolerer bedre end mineraluld.
www.orla-nautrup.dk, Jebjerg22/12-2002

Svar

Tak for et hurtigt svar.

Uden at være den store ekspert på varmetabsberegninger, holder den sig under energirammen på 280 MJ/m2 år, nemlig 279,9 MJ/m2 år. Meget tæt på !!

Kährs siger max 27 grader. Men gulvet bliver ikke mere end ca. 17/18 og nogle steder koldere, ved fremløb på 40 grader, så der sker en kraftig afkøling. Så julen kommer vi ikke til at holde derude.

Jeg tænkte på om flamingo havde den samme isoleringsevne på mindre plads, eller var lettere at arbejde med.
De vil nemlig forøge isoleringen nede fra.


Per B Poulsen, Kolding23/12-2002

Svar

Hej igen

Hvis dit gulv ikke bliver varmere end det du fortæller så er der noget galt med gennemstrømningen. Enten mangler der tryk på vandet eller også er der snavs et eller andet sted.
Jeg vil tro at du skulle kunne klare dig med en fremløbstemperatur mellem 32 - 38 gr.
Kan du beskrive hvordan varmesystemet/gulvvarmestyringen er opbygget.?

Få fat i et godt termometer (evt. digitalt)og læg en under en pude eller lignende på gulvet når du kontrollerer.

Det er ikke isoleringen i gulvet der er noget galt med selv om den godt kunne have brugt lidt mere.www.orla-nautrup.dk, Jebjerg24/12-2002

Svar

Jeg støtter helt klart udsagnet om at der er noget galt med cirkulationen.
Men hvor tæt ligger varmeslangerne egentligt.
Slangerne bør ligge med an afstand på ca 30cm.

Det er ikke nok at en fremløbstemperatur er på ca. 40 grader. Den energi der bliver afsat i dit gulv afhænger desuden at væskestrømmen, altså liter/min
Lars Pedersen, Hjørring03/01-2003

Svar

hvor sidder din termostat hvis den får direktet sol lys så falder temp i rumetjesper, svendborg04/04-2004

Hulmursisolering i 5 cm hulmur??

Spørgsmål

Hej - vi er ved at efterisolerer vores hus og talte om også at isolerer hulmuren. Det viser sig dog at hulmuren kun er ca. 5 cm. Spørgsmålet er nu om det kan svare sig og om det eventuelt kan give problemer med fugt [link fjernet].
Er der nogle derude der har erfaring med dette?Robert, Nykøbing F03/12-2002

Fugtig krybekælder

Spørgsmål

Hej.

Jeg har købt et hus fra 1924, som har krybekælder på ca. 50 cm. under hele huset. Problemet er at det ligger for lavt, hvilket medfører at den trampede jord i krybekælderen er meget våd, ligeså er ydervæggene. Alle ventilationsskakter står frit. Jeg har tænkt mig, at fylde krybekælderen op og lægge gulvvarme. Det skal nævnes at der går fjernvarmerør i krybekælderen. Jeg går ud fra at disse skal ledes uden om huset når krybekælderen fyldes op.
Hvor begynder jeg, og hvor slutter jeg?

Mvh
StenSten, Rskilde25/11-2002

skal vi isolere mellem kælder og stueplan

Spørgsmål

Hej
Vi er i gang med en ombygning af vores hus. vi skal tage gulvet (i stueplan) op og lægge et nyt (ca 30 m2). I mellem rummet mellem kælderloft og gulv er der ingen isolering, skal vi lægge fx 100mm i når nu vi har gulvet oppe? Det skal nævnes at vi vil opsætte radiatorer i kælderen og holde den varm (vel omkring 18-20grader)
På forhånd tak
Jesper, 21/11-2002
Svar

Fyld rummet op med isolering - husk at du ikke må presse isoleringen - du kan bruge en gammel stor køkkenkniv til at skære isoleringen.

evt. fjern først ler og aviser fra rummet.

Kælderen behøver ikke at være varmere end 15 grader året rundt.Michael, Glostrup21/11-2002

Svar

Hej

Jeg er enig i ovenstående, men hvis man beholder evt. lerindskud bevarer man dettes lyddæmpende virkning.www.orla-nautrup.dk, Jebjerg24/11-2002

Svar

Hej. Også enig, men max 100mm, men fjern ikke leren.Henrik Christensen, Brønshøj05/12-2002

Isolering af kældervægge

Spørgsmål

Jeg er i tvivl om hvorledes jeg bedst muligt isolerer en kælder (delvis under terræn). Jeg er blevet oplyst om to alternativer enten med terrænbats eller med grundmursplader. Af hensyn til de indvendige m2 vil jeg helst isolere udefra. Hvilken løsning kan anbefales og hvordan griber jeg det i så fald an???Nicolai, Solrød17/11-2002
Svar

Hej Nicolai,

Check [link fjernet] - der ser du, hvordan det kan gøres.Rolf, Ikast20/11-2002

Svar

Uden at være direkte anvisende for et enkelt produkt vil jeg hellere anbefale Styropo-plader med drænrender og afdækning med fibertex. Husk at asfaltere soklen helt ned til bunden 2 gange før opsætning. Arbejdet er i øvrigt ret risikofyldt pga. udskridning / nedskridning, og er ikke noget for GDS-ere. Hvis du laver det alligevel, så husk at orientere dit forsikringsselskab før du går i gang. Kommer du fx. til skade ved at lave risikofyldt arbejde, er det ikke sikkert din ulykkesforsikring dækker - hvis du overlever!Gert Lund, Århus N25/11-2002

Svar

En kort kommentar til ovenstående - det kan sagtens lade sig gøre at "gøre det selv". Udgravningen skal blot profileres korrekt (du kan ikke grave lodret ned), ligesom en afstivning med store plader af jord/sand kan være en fordel. Tag ikke for store afsnit af gangen. Jeg blev anbefalet max. tre meter.
OM du bruger det ene eller det andet produkt - tja, jeg fik en stak forskellige svar fra fagfolk og endte med at vandtætte udvendigt og isolere indvendigt for at udelukke mulighed for kondensfugt på indervægge. Det virker!Rolf, Ikast04/12-2002

Svar

Hej. Det er bedst at reparere fundamentet så det er nogenlunde jævnt. Ingen asfalt. Derefter placere grundmursplader, så kan f. nemlig ånde udad. Dernæst fx. 30mm polystyrenplade og igen 30mm plade i forbandt. Et år senere=supertør. Polystyrenplade belaster miljøet mindst.Henrik Christensen, Ravn Byg & Bo, Brønshøj05/12-2002

Næste side »« Forrige side

Isolering

Celluloseisolering

Energibesparelse

Facade tætnings kit

Fugebånd

Gulvisolering

Hulmursisolering

Isoleringspaneler

Kælderisolering

Lydisolering

Tagisolering

Vindspærre

Vægisolering

Tilføj firma,
send en mail

  • BG ByggrosBG Byggros

    Chalsitherm indeklimaplade En kalciumsilikatplade der isolerer og fugtregulerer boligen

  • DAFADAFA

    DAFA tætner, dæmper og beskytter

  • SundolittSundolitt

    Her finder du alt du skal bruge til effektiv isolering af gulve, vægge og tage.