Tilbage til Tips og ideer forside »

Haven - terrasse nedsænket

Med en have på 460 kvadratmeter var der ikke plads til de store udfoldelser. Men jeg fik dog den idé at grave en terrasse ned i det ene hjørne af haven.

Jeg gravede et hul med en diameter på 4 meter og en dybde på 1 meter. I bunden lagde jeg fliser og beklædte siderne med træ forbundet mellem 12 stolper á 2 meter. Jeg lavede en trappe af samme type fliser som der blev lagt i bunden. Imellem 2 af stolperne lavede jeg en grill af gasbeton. Stolperne blev så brugt som støtte til diverse slyngplanter.

Nu blev den lille have pludselig meget stor, da man sad nede i græskanten, hvilket havde en utrolig god virkning, og der var desuden læ nede i hullet, som vi kaldte det. Dette "hul" har siden været sommerens samlingssted til alles glæde.

Vi er nu flyttet til den anden ende af landet og må derfor igen igang med at grave et hul, da vi ikke kan undvære det gamle.

Held og lykke, hvis I bliver inspireret af vores projekt.


Indsendt af: Michael Hansen, Taasinge, - (25-06-1997)