Tilbage til Tips og ideer forside »

Gulve - erstatning af brædt ved etablering af ny dør

I forbindelse med at vi fik lavet en træterasse ud fra vores stue (der ligger ca. 2 meter over jorden), lavede vi hul i ydermuren til en ny terrassedør. Huset er fra 1931 og de gamle afhøvlede og ludbehandlede gulvbrædder gik jo naturligvis kun til der hvor muren stod.

Da sådanne brædder - eller noget der ligner - kan være svære, for ikke at sige umulige at finde, fik jeg en idé. I et byggemarked (Bauhaus) købte jeg et stykke kokos måtte med gummibagside - det kan købes i metermål. Dette stykke måtte lagde jeg ovenpå et stykke plade nede i hullet efter den gamle mur, og afsluttede ind mod gulvbrædderne med en aluminiums liste.

På denne måde har jeg opnået to ting: Der er ikke problemer med grimme forskelle mellem gammelt og nyt gulv, og jeg har fået en praktisk gulvmåtte der ligger urokkeligt fast...

Indsendt af: Michael Friis Jespersen, Aalborg - (21-09-1998)