Tilbage til Tips og ideer forside »

SOLSKÆRM med forklaring

SOLSKÆRM med dessert
Hermed en lille historie, med en sjov morale.

Jeg har i mange år brugt en hjemmelavet solskærm i haven.
Om sommeren, når der er masser af sol, er der ikke brug for den.
Men når solen bliver svagere, tager vi den frem og sætter den bag ved en bænk, vi har, og så kan vi nyde solen med en intensitet som på Mallorca.
Også selv om der er sne omkring os, har vi det skønt på den bænk. Men ordentlig sol skal der være.

Lidt om at bygge solskærmen:
Man tager nogle store plader, som har en passende bøjelighed og spændstighed. Her på limes noget aluminiumsfolie. For at kunne kontrollere pladens bøjning og kurve, sættes der en snor i pladen på den lange led. Denne snor løber igennem en lille ring. Ved at sno denne snor med en lille pind eller et søm og lade den lille ring fungere som en lås, kan man kontrollere pladens krumning, og dermed hvordan solens stråler skal focuseres.
Vi har en bænk, hvor vi har bygget en konstruktion, et ”mål” på ca. 2,5 m med et par øjer til snore, så vi kan sætte pladerne op bag bænken (vi har 2 plader a 1,22m gange 2,4m bag bænken).

Nu er der jo nok en eller anden sundhedsfreak, der vil spørge: ”Jamen er det da ikke farligt med alt den sol?”

Og hertil er der er subjektivt og et objektivt svar.
Det subjektive svar er, at det at leve er sku farligt. For hvad er livet uden en øl, og hvad er livet uden en cigaret, eller hvad er livet uden en hurtigkørende bil.

Det objektive svar er lidt længere:
Når vi får sol på kroppen, dannes der D vitamin, som trækkes ind i kroppen. Men om vinteren har mange af os et stort underskud af D vitamin.
Man ved, at D vitamin er meget vigtigt ved forebyggelsen af kræft, og man ved, at D vitamin er helt afgørende for kalkomsætningen i kroppen.
Så mangler du D vitamin, får du alle disse kalkomsætningssygdomme.
Men desuden er D vitamin vigtig i en række andre sammenhænge.

Din krop er simpelthen skabt til at få sol, og ikke for meget og ikke for lidt.
Hvis du bor et sted på kloden, hvor der er meget sol, så har du en mørk hud hvor pigmentet beskytter mod den megen sol. Og bor du et sted på kloden, hvor der ikke er så meget sol, så har naturen sørget for, at menneskene har udviklet en lys hud, der inviterer solen. F.eks. spaniere og arabere har en hudfarve, der er midt imellem.
Så sol i passende doser skal vi have.

Nu har vi jo et sundhedsvæsen, der passer godt på os. Så de anbefaler SOLCREME.
Det nedsætter risikoen for hudkræft. Så hvis du tror på det, så tager du solcreme på og nedsætter din risiko for hudkræft. Til gengæld får du så alle de andre sygdomme.

Hvis du derimod ikke tager solcreme, så får du hudkræft, men ikke alle de andre sygdomme.
Og her er det så, at vi skal til at regne med procenter. For hvor er risikoen så størst?

Men så har jeg er god retningsviser, som jeg holder mig til, for jeg tror at sundhedssystemet allerede har regnet med procenter.
For hvad mon giver det største overskud?


Indsendt af: Henning Rolapp, Ebeltoft - (27-12-2010)