... og kan hjælpe danskerne et godt stykke ad vejen mod de nødvendige CO2-besparelser.
|
... og kan hjælpe danskerne et godt stykke ad vejen mod de nødvendige CO2-besparelser.
|
Tilbage til Produktnyheder forside »
|
|
En almindelig dansk husstand kan årligt spare miljøet for udledning af en kvart til en hel ton CO2 ved at udskifte boligens vandhaner med nye miljøvenlige armaturer. Hertil kommer økonomiske fordele i form af reduceret vandforbrug.
Udskiftning af eksisterende vandhaner med nye og mere miljøvenlige udgaver er en meget effektiv metode til at spare miljøet for udledning af CO2.
Afhængig af opvarmningskilden til husstandens varme vand kan udskiftning af vandhanerne give CO2 besparelser, der er væsentlig større end kendte besparelsemuligheder: fx at droppe al tørretumbling af vasketøjet, udskifte kølefryseskab med A++ mærkede produkter eller skifte almindelige el-pærer med elsparepærer. Og med el til opvarmning af det varme vand sparer forbrugeren lige så meget CO2 med nye vandhaner som ved at tage den kollektive trafik frem for bilen til og fra arbejde med en afstand på 20 km.
Det mest miljøvenlige armatur på markedet
Nautic er det første produkt, der er miljømærket efter Gustavsbergs ordning e-TAP, der giver forbrugerne mulighed for at vælge det mest miljøvenlige produkt på markedet med hensyn til fremstilling, genbrug, udledning samt vand- og energibesvarende funktioner. Nautic armaturer har således indbygget vandbesparende teknik, der bevirker, at man ikke bruger mere vand end højst nødvendigt. Samtidig er produkterne udstyret med energibesparende teknologi, der kan formindske energiforbruget med op til 40 procent.
40 procent i besparelse
Ifølge Energistyrelsen bruger en typisk dansk husstand ca. 3200 kWh om året til opvarmning af det varme vand, og med en besparelse på 40 procent kan en husstand ved udskiftning af tre vandhaner med nye Nautic armaturer spare miljøet for udledning af mellem ca. 250 og 1100 kg. CO2 om året. Besparelserne er størst ved el-opvarmning og lavest ved fjernvarme. Ved opvarmning med oliefyr og naturgasfyr er besparelserne henholdsvis 340 kg. og 260 kg. CO2.
Tjent hjem på tre år
Ud over CO2 besparelserne opnår husstanden besparelser på vandforbruget ved at installere Nautic armaturer, og kan dermed medvirke til at spare på de begrænsede vandressourcer. Og der er samtidig en økonomisk gevinst, idet priserne på vand er stigende og i dag er oppe på ca. 40 kr. pr. m2. Med besparelserne på forbruget af både energi og vand vil investeringen i nye Nautic armaturer være tjent hjem på godt tre år.
|
|
Villeroy & Boch Danmark A/S
Vallensbækvej 26-28, 2605 Brøndby
Tlf. 36 36 35 65
|
Klik her og besøg vores hjemmeside
|
|
|
|
|