Med mere end 78.500 besøgende de 11 første dage, er Den Blå Planet blevet et tilløbsstykke uden lige, og en udfordring for de 6.000 m2 gulv leveret af Areao A/S
Gulvvirksomheden Areo A/S er en af de heldige, som har sat præg på Den Blå Planet gennem et omfattende gulvarbejde. Et projekt virksomheden startede på medio 2011, da de forhandlede kontrakt med projektets hovedentreprenør Pihl &Søn. Aftalen dækkede alle gulvbelægninger, i alt 6000 m2.
- Opgaven var helt speciel, fordi den indebar så vidt forskellige typer gulvbelægning, alt efter hvor det skulle anvendes. Ved akvarierne pryder blå og grå nuancer gulvene, så de matcher temaet og livet under vandet. I andre publikumsarealer har vi valgt en ekstra slidstærk belægning - Areo Ep Coat - da de skal modstå mange tusinde besøgende hvert år, fortæller adm. direktør Jens Hougaard.
4-5 fem mand fuldtid på opgaven
Jens Hougaard beskriver projektet som en spændende og unik mulighed for virksomhed, der har givet et større netværk til mulige samarbejdspartnere i fremtiden.
- Virksomheden påbegyndte projektet i januar 2012, hvor arbejdet for E.Phil & Søn var starten på et års projektforløb fyldt med udfordringer og spænding. Areo havde i snit 4-5 mænd, som arbejdede fuldtid på projektet frem til november 2012, hvor deres endelige aflevering fandt sted.
Imponerende resultat
Når Areo ser tilbage på forløbet har det været en succeshistorie. Projektet har kørt som det skulle, samarbejdet været i top med meget få gnidninger, hvilket er fantastisk med så mange involverede. Alle er nået op, hvor overliggeren var sat og har opnået projektets kvalitetsmæssige målsætninger.
- Når jeg ser på det færdige resultat bliver jeg imponeret. Det er et spændende projekt med mange finesser. Ja, jeg tror næsten ikke, at der kan findes et traditionelt hjørne på 'planeten', siger Jens Hougaard.
Danskernes begejstring glæder
Han har desuden bemærket, at omgivelserne viser en stor interesse for Areos arbejde på netop dette byggeprojekt.
- Det er en god reference for os som virksomhed, og dejligt at opleve danskernes begejstring for det nye akvarium, afslutter adm. direktør Jens Hougaard.
- jhn