spacer


Gylden hjelm til nedriver

Konkurrencen om at blive Årets Sikkerhedsrepræsentant blev vundet af nedriver Hans Peter Olsen, også kendt som HP, fra Søndergaard Nedrivning. Han blev belønnet med en gylden hjelm foruden titlen.

Hans Peter Olsen blev indstillet af kollegaen Knud Magnussen, der er sikkerhedsleder fra samme firma:

- Alle kan finde ud af at finde og påtale fejl og mangler. Det kan HP også, men han kommer også altid med en genial løsning på problemet. Hans evne til at finde enkle og praktiske løsninger på komplekse problemer gør ham til en meget attraktiv medarbejder. Som sikkerhedsleder er jeg stolt og glad over at have en medarbejder som HP i virksomheden. Jeg håber, at han kommer i betragtning som årets sikkerhedsrepræsentant. Det har han til fulde fortjent, skriver Knud Magnussen i sin indstilling på konkurrence-sitet dengyldnehjelm.dk

Sikkerhedskampagnen er afholdt af Dansk Byggeri, 3F og TIB. Med kåringen følger et rejsegavekort på 20.000 kr.

- mir



 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden