spacer


Tætte huse: Det er slet ikke så svært

Af Louise Strøbech

Gardiner der blafrer, løbende næser, dårligt indeklima, træk, kondens og gode betingelser for råd og skimmelsvamp er ikke ukendte fænomener i især bygninger, der er bygget før 1. april 2006. Her blev der langt om længe indført en minimumsgrænse for luftskiftet via utætheder i nybyggeri på 1,5 l/s/m2 (liter pr. sekund pr. kvadratmeter).

Den grænse er formentlig på vej til at blive sat ned til 1,0 l/s/m2, vurderer bygningsingeniør Lars Due, der ejer virksomheden Isolink, som bl.a. beskæftiger sig med tæthedsprøvning, blower door tests og termografering. Han ved derfor, hvor håndværkerne primært har svært ved at sætte dampspærren korrekt op.

- Problemerne opstår oftest omkring vinduer og døre samt elinstallationerne, aftrækskanaler og knudepunktdetaljer i konstruktionen, hvis de ikke planlægges tidligt i byggefasen. Men der er nye løsninger, og hvis man overordnet set lægger sine processer en smule om, i stedet for at gøre som man plejer, er der meget at hente, siger Lars Due og kommer med et eksempel på en enkel løsning med stor effekt.

- Hvis tømreren f.eks. sætter loftet i bryggerset op, før gasfyret er monteret, er der ingen anden mulighed end at skære gennem det hele med en stiksav, for at få røret op. Og så er den tæthed røget. Gøres tingene i en anden rækkefølge, har du løsningen. Det er slet ikke så svært, forklarer han.

Enormt varmetab
Ifølge Lars Due har der desuden længe hersket den fejlagtige skrøne, at gamle huse ikke kan gøres tætte. Det kan de, er Lars Dues holdning, og han har noget at have den i, for hans eget kontor ligger i en renoveret bygning fra 1900, hvor luftskiftet via utætheder er målt til 0,34 l/s/m2.

- Det er tættere end flere af de passivhuse, der ligger rundt i landet, understreger Lars Due.

I huse fra 1960’erne og 1970’erne er hans vurdering, at problemet med utætheder bunder i, at dampspærren har været af for ringe kvalitet, er smuldret væk og derfor overhovedet ikke dæmmer op for vinden udefra.

- Det der skulle give tæthed, er der slet ikke mere, fordi materialerne simpelthen har været for dårlige. De værste eksempler jeg har set, har været utætheder på 10-14 l/s/m2. Der var varmetabet enormt, når det blæste lidt, forklarer Lars Due.

Flere huse tæthedstestes
Der er dog bedre tider på vej, vurderer bygningsingeniøren. Producenternes udvikling af nye og bedre materialer inden for både dampspærre og tape har været omfattende de seneste par år, hvilket gør det nemmere for håndværkerne at bygge tætte huse. Også nye produkter til at tætne eksisterende boliger er kommet på markedet inden for de sidste par år. Dertil sætter flere og flere kommuner, boligselskaber og private entreprenørfirmaer efterhånden en ære i at tæthedsteste alt, der bliver bygget eller renoveret. Som bevis både over for beboere, lejere, kunder og fremtidige kunder.

- Bygningsreglementet siger, at fem procent af alt nybyggeri skal testes, men der er flere kommuner især omkring København, der ikke vil administrere, hvem der skal testes, og derfor tester alt nyt byggeri, siger Lars Due.

louise@odsgard.dk

Billedtekst: Bygningsingeniør Lars Due fra Isolink møder ofte tidligere kursister fra dampspærrekurserne, når han er ude og tæthedsprøve og termografere. Kurset har helt tydeligt hjulpet på tømrernes evne til at bygge tæt, vurderer han.



 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden