spacer


Termografikameraer er blevet til at købe

Bygningsinspektører og energikonsulenter har som nogen af de eneste brugt dyre og avancerede termografikameraer til at udføre inspektioner af bygningers ydre flader og tagkonstruktion med henblik på restaurering og reparation. Termograferingen munder oftest ud i en rapport, der opsummerer, hvad de farverige fotos viser af eksempelvis varmetab fra varmerør, ventilation og luftkonditionering, vandspild fra rør og radiatorer, utætheder fra vinduer samt fugtindtrængning i isolering, og har indtil nu krævet en certificeret uddannelse i bl.a. at læse billederne rigtigt.

Men nu er flere håndværksmestre og isoleringsfirmaer begyndt at købe de gradvist mindre og mere brugervenlige termografikameraer, der efterhånden kan fås til overkommelige priser. For at vise kunderne, hvor huset taber varme eller for at vise, at det arbejde, de har udført, er udført korrekt og har stoppet varmetabet.

For det er efterhånden muligt for ’almindelige’ mennesker at købe og benytte et termografikamera, fortæller Per Eskildsen, ejer af virksomheden Contika ApS, der har specialiseret sig i netop salg af bl.a. termografikameraer, sensorer samt diverse test-, måle- og procesudstyr.

- Bl.a. tømrer- og snedkermestre er begyndt at købe termografikameraer, så de kan gå ud og se, hvor skoen trykker på kundens hus. Det at tage billedet er ikke noget problem, det er det at tolke fotoet, der er kunsten. Men nu er der kommet materialer og kurser, så man kan bruge kameraet korrekt, forklarer Per Eskildsen, der er uddannet elektronikingeniør og har været beskæftiget i branchen knapt 20 år, før han gik selvstændig med Contika i 2002.

Mere for pengene
De professionelle brugere af termografikameraerne benytter sig gerne af kameraer i 80.000 kr.’s klassen, er certificerede på dybdegående og dyre kurser på bl.a. Teknologisk Institut og kan derfor aflevere fyldestgørende rapporter om deres fund. Men det er ikke absolut nødvendigt, hvis man blot skal have efterisoleret sin hulmur, rørføringer eller vinduer.

Både pris og standard er blevet forbedret markant indenfor de sidste par år. Således vurderer Per Eskildsen, at priserne er faldet 20-25 %. Han tror dog ikke, at priserne vil falde meget under de godt 30.000 kr., som man i dag kan få et termografikamera for. Til gengæld forventer han, at man i fremtiden får mere for de samme penge i form af video, bedre chip eller bedre og mere brugervenlig software.

- 160x120 pixels har været standarden, men nu går mange producenter snart op til 320x240 som standard, for at man kan få flere detaljer med. Det giver næsten en firedobling i pixels. 320x240 bliver nok almindeligt om et til to år, og historien har jo vist, at - som med computere - så får man mere og mere for pengene, f.eks. en større chip, vurderer Per Eskildsen.

Fakta:
Termografering

- Kan afsløre kuldebroer, utæt-heder og varmespild ved en varmeteknisk kortlægning af overfladetemperaturer af f.eks. bygningsflader og konstruktioner
- Giver hurtigt et overblik over, hvor der optræder svagheder i klimaskærmen.
- Foretages bedst fra ca. oktober til april/maj, hvor temperaturforskellen mellem ude og inde er på ca. 10°C.
- Kan udføres både indvendigt og udvendigt.
Kilde: Videnscenter for energibesparelser i bygninger

-los




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden