spacer


Hansestad i dansk streg

Årstiderne Arkitekter tegner ny havnebydel i Lübeck

I samarbejde med en islandsk investor, lokale tyske ingeniører og kunstnere har Årstiderne Arkitekter vundet en international investorkonkurrence i Hansestadt Lübeck, Nordtyskland.

Konceptet bærer navnet Hansehafen-Quartier og genopliver den 70.000 m² store halvø, Nördliche Wallhalbinsel. Området ligger lige udenfor for Lübecks UNESCO-fredede centrum.

Halvøen er i dag et relativt inaktivt og øde havneområde med nedslidte pakhus-bygninger og reminiscenser fra en svunden industriepoke.

Omkring 85.000 m² bebyggelse og nye byrum skal forvandle området til en moderne og dynamisk bydel i dialog med den historiske og karakteristiske bykerne i Lübeck.

Den arkitektoniske intention er at tilføre Lübeck moderne kvaliteter og nye byrum med stor respekt og indlevelse i byens historie. Konceptet tager på den måde udgangspunkt i det historiske voldanlæg med de knækkende kanaler omkring bymidten. Samtidig danner en række grønne plateauer bund for den nye bebyggelse – som en naturlig forlængelse af det grønne bælte, der omgiver byen.

I alt 10 investorer indleverede forslag til projektet – syv tyske, en engelsk, en hollandsk og endnu en dansk investor.

De danske arkitekters primære samarbejdspartnere er: DCP – Development, Construction, Properties fra Island, Merkel Ing. Consult fra Tyskland og kunstnerne: Peter Turpin og Dorthe Berg. Derudovre medvirkede: Aug. Prien, Berlin, Dr. Lehners & Wittorf, Architekt Rosehr mit Schümann Sunder-Plassmann, GPK- Architekten og Stadtplanung Bruns.

- nn



 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden