spacer


Lysspecialist får ny ejer

Østrigske Zumtobel køber Light Makers af Louis Poulsen Lighting

Med baggrund i målsætningen om en øget markedsposition i Danmark har belysningsfirmaet Zumtobel, som indgår i den østrigske Zumtobel gruppe, sammen med partneren BEGA købt det danske lysdesignerfirma Light Makers AS den 5. december 2007.

Light Makers AS har siden etableringen i 1990 været ejet af Louis Poulsen Lighting A/S og har igennem en længere årrække reprænsenteret Zumtobel og BEGA på det danske marked.

Light Makers har igennem de seneste år været en aktiv samarbejdspartner på flere markante danske projekter der i blandt ARoS, Statens Museum for Kunst, lysdesignet af de nye Ringbane stationer samt senest det nye Skuespilhus i København.

Light Makers er endvidere ansvarlig for lysdesignet af DRs nye koncertsal, der er tegnet af Jean Nouvel.

Med Light Makers som en del af Europas to førende belysningsvirksomheder gives nu de allerbedste muligheder for at videreudvikle Light Makers og medarbejderne som alle fortsætter under det nye ejerskab.

Light Makers vil fortsat markedsføre det komplette belysningsprogram fra Zumtobel og BEGA samt endvidere det fulde belysningsprogram fra LIMBURG, Martin architectural samt projektrelaterede specialløsninger.

- nn



 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden