spacer
Energirådgivere har kig på besparelser

Trælaster og byggemarkeder kan hente store besparelser ved at håndtere energiforbruget bedre

Af Hans Windeløv

Der er store økonomiske besparelser at hente ved at lade sine erhvervsbygninger gennemgå et energitjek. Det er i hvert fald sådan flere elselskaber ser på udviklingen. Derfor har de stablet afdelinger med energirådgivning på benene, som skal hjælpe virksomhederne med at skabe besparelser.

- Forsyningsselskaberne har haft en stor grad af frihed til at finde ud af, hvordan de kan hjælpe med besparelserne. Hvad enten der er tale om el, gas, olie eller fjernvarme, kan selskaberne hjælpe deres kunder med at finde besparelserne. Det kan ske i form af rådgivning om, hvilke muligheder der er for at omstille eksisterende systemer, hjælp til nye løsninger samt lån til finansieringen af nyt energibesparende udstyr, siger Peter Bach fra Energianvendelse og -økonomi i Energistyrelsen.

En overordnet plan
Hos Enervision, der er energirådgiver for Syd Energi og Energi Fyns kunder, betyder ordningen, at selskabet skal gennemføre tiltag, der kan dokumentere en besparelse på 50.000.000 KWT om året. Og der er mange steder, man kan sætte ind.

- Overordnet set kigger vi på, om der er sammenhæng mellem stedets egentlige behov for energiforsyning og forbruget af energi i de eksisterende løsninger. Her viser det sig ofte, at der er en hel del muligheder for at gøre tingene anderledes med store besparelser til følge, siger direktør i Enervision, Ole Damm.

- Ofte bliver der brugt mere energi på opvarmning, end det er nødvendigt. Bl.a. på grund af fejlagtige indstillinger. Det er resursespild og slider unødigt på maskineri og kedler, som dermed får en kortere levetid. Her går vi ind og anviser nye indstillinger, hvis vi da ikke ligefrem anbefaler indkøb af helt nyt energirigtigt udstyr, siger Ole Damm.

Investering via elregningen
I tiltag, hvor en investering af nyt udstyr kommer på tale, kan tilbagebetalingen normalt gennemføres i løbet af to til tre år via besparelserne. Alligevel ser energirådgiverne fra Enervision ind imellem, at virksomheder ikke ønsker en sådan investering.

- Måske er det ikke det, man har budgetteret med. Her har vi dog den mulighed, at betalingen kan ske over elregningen. Det foregår ved, at vi køber udstyret, som bliver installeret. Det nye udstyr forbruger mindre energi, men virksomheden fortsætter med en elregning de næste to år, som stort set er uændret i forhold til den tidligere, og betaler på den måde for udstyret. Når betalingen er ude af verden, får man til gengæld en langt lavere elregning fremover, siger Ole Damm.

Genbrug varmen
Ud over kompressorer, der yder for meget, har Enervisions rådgivere kig på ventilatorer, der kører for fuld hammer og udskifter luft uden at genbruge varmen, lys, der brænder døgnet rundt, og porte mellem lagerlokaler, der står på vid gab, som nogle af de steder man får økonomiske og miljømæssige besparelser ved at justere efter behovet.

- Det handler bl.a. om at skabe fornuftige varmevekslere til genbrug af varm luft og om at få gang i nogle automatiske lysstyringssystemer, siger Ole Damm.

Strålevarmepaneler vinder terræn
Også energirådgivningen hos DONG Energy har kig på besparelsespotentialet hos de danske virksomheder. Det er specielt på de opvarmede lagre samt i lysforbruget rådgiverne ser det største besparelsespotentiale.

- I rum, hvor opvarmningen sker med luft, der cirkulerer, har varmen en tendens til at lægge sig som en pude oppe under loftet. Her anbefaler vi generelt strålevarme, idet den fordeler sig bedre i rummet. Det giver besparelser på op til 30 % i forhold til den luftcirkulerende varme, siger chefkonsulent i DONG Energy, Thomas E. Pedersen.
Under alle omstændigheder er der gode besparelser i at investere i nye højeffektive kedler til opvarmningen.

Arbejdsmiljøet også vigtigt
På lysfronten er besparelsespotentialet lige så stort. Her handler det ofte om, at systemer med over 20 år på bagen sluger store mængder energi, uden at lyseffekten er særlig god.

- Lyskilderne hænger tit over reolerne, og det er ikke meget bevendt. Med nye systemer får lagrene både lys de rigtige steder og en bedre belysning med lavere effekt, og det påvirker både økonomien og arbejdsmiljøet positivt, siger Thomas E. Pedersen.

Ligesom Enervision finansierer også DONG Energy mange af sådanne løsninger for virksomhederne.
hawin@odsgard.dk

Billedtekst:
DONG har kig på besparelsespotentialet hos de lagerførende virksomheder. Her er det en gaskedel, som bliver tjekket.

Fakta:
10. juni 2005 indgik regeringen en aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om den fremtidige energispareindsats. Aftalen fastlægger rammerne for en effektiv og øget indsats i de kommende år og indeholder en lang række initiativer til besparelser i energiforbruget.
Et af dem omhandler net- og forsyningsselskabernes forpligtelse til at levere og dokumentere flere energibesparelser.
For de nye initiativer fastsætter aftalen i perioden 2006–2013 en målsætning om, at den årlige effekt af energispareindsatsen skal svare til 1,7 % af energiforbruget (ekskl. transport) i 2003.
Peter Bach fra Energistyrelsen fortæller, at dokumentationen for hele 2006 viser, at der allerede i det første år er hentet store besparelser, hvilket lover godt for fremtiden.
- Men skulle det enkelte forsyningsselskab ligge under det forventede niveau, er der mulighed for at overføre underskuddet til næste års besparelser, som så skal være endnu større. Målsætningen er, at der er skabt balance i år 2008, hvor ordningen skal evalueres, siger Peter Bach.
Forsyningsselskaberne har ifølge Peter Bach fra Energistyrelsen en stor grad af frihed til at finde energibesparelser.







 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden