spacer
København vil have A.P. Møllers operabro

Et flertal på Københavns Rådhus bestående af Socialdemokraterne, De Radikale og SF har besluttet sig for at takke ja til A.P. Møllers tilbud om en operabro, der forbinder Nyhavn med Holmen.

- Vi har besluttet at sige ja tak til A.P. Møllers tilbud, og vi ser frem til realitetsforhandlinger i den nærmeste fremtid. A.P. Møller Fondens tilbud binder på fornuftig vis Nyhavn og Holmen sammen, og hvis man ser det fra et fugleperspektiv, følger broen de naturlige linjer i byen, siger teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam til Ritzau.

Ja’et til A.P. Møllers bro sker på bekostning af et ”konkurrerende” broprojekt fra Realdania. Her mener bl.a. SF, at cykeltrafikken vil fremmes bedre med A.P.Møllers bro samtidig med, at der ikke, som i Realdania’s forslag, følger et parkeringshus med i gavepakken. Det kunne nemlig tænkes at øge biltrafikken til indre by, frygter SF.

Det endelig tilsagn om at tage imod broen besluttes af Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg den 5. december.

- mir




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden