spacer
Godt hospice indviet

Nyt hospice viser betydningen af de fysiske rammer i den sidste svære tid

I smukke omgivelser ud til Kalø Vig med udsigt over Følle Bund ligger det nyopførte Hospice Djursland.

Hospicet er opført efter design-principperne i 'Programmet for Det Gode Hospice i Danmark' – et program, der viser, hvordan arkitektur kan spille sammen med hospicetanken og skabe de bedst mulige fysiske rammer til at støtte patienter og pårørende i den sidste svære tid.

- Med Hospice Djursland har man vist, hvordan arkitekturen kan indgå i hospicetanken og skabe de bedst mulige fysiske rammer til at støtte patienterne. Stedets udformning giver associationer til et sommerhus frem for institution eller et hospital. Det har været vores klare mål, at Hospice Djursland skal være demonstrationsprojekt og fungere som et godt eksempel for andre kommende hospicer, siger Hans Peter Svendler, direktør i Realdania, der økonomisk har støttet både opførelsen af Hospice Djursland og udviklingen af hospice-programmet.

Det er arkitektfirmaet C.F. Møller, der har tegnet bygningen med en buet udformning beklædt med lameller af egetræ og kobber. Formen giver en fantastisk udsigt over Kalø Vig fra alle 15 patientstuer, der også har egen terrasse.

C.C. Contractor har væet entreprenør med Cowi som ingeniør, mens Rambøll har været bygherrerådgiver.

Programmet for Det Gode Hospice i et samarbejde mellem Signal arkitekter, Hospice Forum Danmark, Kræftens Bekæmpelse og en række palliative organisationer og videnspersoner.

- nn



 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden