spacer


Lade vinder boligpris

Original genbrug af landbrugsbygning giver Nykredits Boligpris

Mange boligejere fra hele landet havde tilmeldt sig Nykredits Boligpris-konkurrence. Med originalitet og talent har de alle gennemført større eller mindre boligløsninger.

I år var der især fokus på den gode idé, og de tre dommere, arkitekterne Kent Martinussen og Dorte Mandrup-Poulsen samt designeren Joakim Lassen, var enige om at tildele de tre hovedpriser til tre vidt forskellige projekter, der dog alle har samme fællesnævner nemlig en original og inspirerende idé.

1. præmien på 100.000 kr. gik til Monica og Michael Madsen i Harboøre, der fik prisen for deres ombygning af en faldefærdig lade til familiens nye beboelse.

Den originale og smukke trækonstruktion er bevaret, så den danner et skulpturelt motiv i syv meters højde ned gennem et 125 m2 stort, åbent rum med køkken, spiseplads, stue og kontor.

Der findes tusindvis af tilsvarende faldefærdige landbrugsbygninger rundt omkring i landet, og projektet kan derfor være til stor inspiration for andre som et spændende alternativ til at rive gamle bygninger ned eller ændre dem til ukendelighed, lyder begrundelsen for vinder-valget.

2. præmien på 75.000 kr. gik til Jens Fjeldal fra Vedbæk fik prisen for sit bud på en stilren ombygning af et 70er parcelhus.

3. præmien på 50.000 kr. blev givet til Gunner Jensen i Vissenbjerg for på en enkelt måde at have skabt en ideel sammenhæng mellem hus og have med en træbro fra en lille tilbygning på 1. sal og direkte ud i den højtliggende have.

Yderligere 12 projekter er nomineret til at gå videre i konkurrencen om fem Publikumspriser, som kåres efter afstemning på internettet frem til 20. november.

- nn



 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden