spacer
DLH ud af Burma

Den danske trækoncern DLH har tidligere annonceret, at de ville trække sig ud af Burma i 2010. Den deadline er dog blevet fremskyndet i kølvandet på urolighederne ved demonstrationerne mod landets militærjunta.

EU har reageret med sanktioner, og i DLH vurderer man ifølge adm. dir. Jørgen Møller-Rasmussen, at konsekvensen bliver et øjeblikkeligt stop for handlen med træ fra Burma.

- Vi følger EU's spor. Vi stopper fra nu af, hvis det er det, de vil have os til. Vi kender ikke det nøjagtige ordvalg, men hvis det er det, vi tror, det er, så tegner vi ikke nye kontrakter fra nu af, siger Jørgen Møller-Rasmussen til Ritzau.

DLH-direktøren håber på effektive sanktioner, så træet ikke importeres via tredjelande som Kina, Indien, Thailand eller Singapore.

Netop Kina og Thailand har ifølge Jørgen Møller-Rasmussen været storleverandører af både lovligt og ulovligt skovet burmesisk teaktræ.

- mir




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden