spacer
Vinduesindustrien går i dialog med Svanemærket

Af Michael Rughede
Vinduesindustrien havde opgivet Svanemærket, men er nu alligevel gået i dialog med sekretariatet bag mærkningsordningen.

I flere år har der været ført en stillingskrig mellem brancheorganisationen og Svanemærket om kravene for at få et vindue svanemærket – de såkaldte Svanemærke-kriterier.

Vinduesindustrien mener, at kriterierne er tilpasset svenske vinduestyper og har længe ønsket dem ændret, så de passede bedre til danske forhold. Men Svanemærket har hidtil afvist af ændre kriterierne.

Den fastlåste situation og det faktum, at ingen dansk producenter har valgt at lade deres vinduer mærke, fik Vinduesindustrien til – sammen med Dansk Industri – at anbefale nedlæggelse af Svanemærknings-ordningen for vinduer.
Vinduesindustrien opfordrede i stedet til at bruge den kommende varedeklarationsordning, når der skal vælges miljørigtigt.

Plast er fremtid og skal med
Nu har parterne imidlertid taget hul på en ny forhandlingsrunde. Vinduesbranchen har erkendt, at Svanemærket alligevel er for vigtigt til, at det kan ignoreres, og Svanemærke-sekretariatet vil også åbne en ny diskussion om, hvordan man kan fremme de danske krav til kriterierne.

- Vi har besluttet at gøre et nyt forsøg på at få kriterierne ændret. Vi har fået åbnet en dialog med sekretariatet, der har vist ny vilje til at lytte til os, siger direktør i Vinduesindustrien, Johny Jensen.

- Vi har en række punkter, som vi skal have rykket på. Først og fremmest skal plastvinduer kunne svanemærkes. I Danmark udgør de et betydeligt marked, og samtidig er der en stærk udvikling i retning af at bruge flere plast- og kompositdele i vinduerne for at fjerne kuldebroer og gøre vinduerne endnu mere energibesparende. Det skal afspejles i kriterierne, siger Johny Jensen.
Han peger på, at branchen har en god indsamlingsordning, så miljømæssigt er der ingen argumenter mod vinduer helt eller delvist af plast. En holdning som Miljøstyrelsen bakker op om.

DK mere miljørigtigt
- Dernæst ønsker vi mere brug af kernetræ. Flere og flere danske vinduesproducenter er gået over til at bruge 90 procent kernetræ i stedet for imprægnering. Det er et særdeles miljørigtigt tiltag, som også burde indskrives i Svanemærke-kriterierne, siger Johny Jensen.

- Og vi skal også se på overfladebehandlinger generelt. I Danmark bruger vi kun miljøvenlige vandige overfladebehandlingssystemer, mens man i Sverige må bruge trykimprægnering. Her er det danske system meget mere miljøvenligt, men området er slet ikke forsøgt medtaget i kriterierne, siger han.
Ændringerne skal generelt trække Svanemærket i retning af de standarder, som danske vinduer lever op, når vinduet skal være miljøvenligt.

- Det handler om at justere overliggeren. Hvis man ikke tilpasser kravene i Svanemærket har vi en situation, hvor danske vinduer generelt er mere miljøvenlige end det, Svanemærket garanterer. Det er uheldigt, hvis man så tror man gavner miljøet, når man køber svanemærkede produkter, påpeger han.

Sænk prisen for mærket
Et andet punkt Vinduesbranchen også vil tage op, er prisen på mærket. Det har været nævnt som et generelt kritikpunkt mod mærkningsordninger, at de ofte er dyre at være med i. Svanemærket er ingen undtagelse.

- Vi hører fra flere af producenterne, at prisen for at blive svanemærket for høj. Det kan føre til en skævvridning, hvor de der har råd til at betale for mærket, køber det, mens tilsvarende gode produkter ikke har økonomien til det, siger Johny Jensen.

Fra at være et oplysende miljømærke bliver mærket et dyrt købt markedsføringsredskab for de få, der har råd til at betale.

- Vi opfordrer derfor Svanemærket til at sænke priserne for at mærke et produkt. Det har vi i øvrigt også selv gjort med succes indenfor DVC-ordningen, hvor korrekt overholdelse af kravene giver færre kontrolbesøg og dermed færre udgifter til ordningen, fortæller Johny Jensen.

Et resultat skal nås
Der er altså ganske mange forhold, som skal rettes op, før Vinduesbranchen kan støtte fuldt op om Svanemærket. Men man har truffet en beslutning om, at kriterierne skal ændres på den ene eller anden måde.

- Vi vil i første omgang forsøge gennem forhandling med det danske sekretariat, så de derfra er indstillet på at arbejde for at få ændret kriterierne. Kan vi ikke nå et resultat ad den vej, vil vi forsøge at få kriterierne ændret ved at tage problemet op med politikerne. En del af kriterierne er jo fastlagt ud fra miljøpolitiske hensyn i de andre lande, og ikke ud fra saglige hensyn til, hvad der er mest miljørigtigt, siger Johny Jensen.

- Men mærket er bare blevet for vigtigt til, at vi kan lade som ingenting. Det er en uholdbar situation. Blandt andet fordi vi kan se, at nogle kommuner stiller krav om, at et vindue skal være Svanemærket for at kunne bruges i et projekt, siger Johny Jensen.

rughede@odsgard.dk




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden