spacer


Fransk arkitektur på Strøget

Hovedstadens handelsgade får nyt ekspressivt vartegn

Strøget i København får et nyt pejlemærke. Det er den tidligere 'Absalon-bygning' nær Rådhuspladsen, der erstattes af en ny bygning med en iøjnefaldende foldet glasfacade.

Det er den kvindelige franske arkitekt Manuelle Gautrand i samarbejde med danske Kieler Architects, der har udformet det specielle byhus for Oskar Jensen Gruppen.

- Manuelle har lavet sin research til bygningen ved at cykle rundt i hovedstaden og suge inspiration til sig. Hun er gået i dybden og har efter vores mening fundet sjælen i København. Med sig ind i projektet bringer hun naturligvis også sin egen stil, hvilken hun adskillige gange er blevet hædret for, siger Henrik Wessmann Jensen, adm. direktør i Oskar Jensen Gruppen.

- Huset vil forbinde det historiske Latinerkvarter med den national-romantiske og modernistiske stil omkring Rådhuspladsen. På den måde kan man sige, at vi skaber en sammenhæng mellem det nye og det gamle København. Vi er stadig i projektfasen, men nu kan vi begynde at se frem mod selve realiseringen, siger Henrik Wessmann Jensen, der i sidste uge fik grønt lys fra Borgerrepræsentationen til at igangsætte byggeriet.

I dag er det reelt kun de to nederste etager af Absalon-bygningen, der kan anvendes, fordi de øverste etager ikke har mere end godt halvanden meter til loftet.

Derudover er der gennem tiden kun foretaget de allermest nødvendige forbedringer, hvorfor bygningen i dag fremstår forbygget og labyrintisk.

- nn



 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden