spacer
Boom i 3D-software

Øget anvendelse af 3D giver rekordomsætning for Autodesk

Det netop offentliggjorte kvartalsregnskab fra softwareproducenten Autodesk viser en fremgang i omsætningen på 17 pct. svarende til en rekordomsætning på 526 mio. USD. Samlet forventes årsomsætningen at lande på 2,15 mia. USD.

Det er især den øgede efterspørgsel på 3D-software, der har skubbet til den positive udvikling. Hele 39.000 nye 3D-licenser er langet over disken i andet kvartal.

Især salget af den nye Revit-platform er populær. Autodesk Revit tegner sig alene for 21.000 licenser efterfulgt af Autodesk Inventor med 11.000 licenser og Autodesk Civil 3D med 7.200 licenser.

Tilsammen har salget af licenser til 3D-produkter bidraget med en omsætning på 122 mio. USD. Det er en stigning på 34 pct. i forhold til samme periode sidste år.

En anden væsentlig årsag til den rekordstore omsætning er, at Autodesk oplever stor fremgang på markederne i Asien, Østeuropa, Mellemøsten og Latinamerika, der tegner sig for en samlet vækst på 37 pct.

- Vi har i andet kvartal oplevet en massiv interesse for vores 2D- og 3D-værktøjer. Det fortsat stigende salg af licenser og væksten på de gryende markeder skyldes, at vi fokuserer benhårdt på at imødekomme kundernes konkurrencemæssige udfordringer, siger Ensio Aikio, kanalchef for Autodesk i Norden og Baltikum.

- Tallene for andet kvartal viser, at vi fortsat vinder markedsandele i forhold til vores konkurrenter. Vi forventer, at vi kan fortsætte den udvikling, og derfor hæver vi nu forventningerne til regnskabsåret 2008, siger Ensio Aikio om udviklingen.

- nn




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden