spacer


Hotel med iskold hygge

Arkitekter oplever stigning i stemningsskabende konceptopgaver

En bar med rumtemperatur på -5 °C og værelser med hjemlig hygge er de kontrastfulde oplevelser, som gæsterne på det nyindrettede Hotel Twentyseven i centrum af København kan opleve.

- Vi har lagt stor vægt på at skabe et moderne og stilrent udtryk i forlængelse af den skandinaviske tradition. Samtidig har vi forsøgt at forene det eksklusive design med en venlig og hyggelig atmosfære – midt i storbyens pulserende liv. Ambitionen har været at skabe en helt unik oplevelse af hjemlig ro og hygge i moderne og ekspressive rammer, forklarer Mikkel Westfall fra Årstiderne Arkitekter, der har stået for det nye indretningskoncept af det der tidligere hed Hotel Mermaid.

Efter besøg i den kolde 'Absolut Icebar' kan gæsterne genfinde varmen tilstødende loungebar, som er møbleret i samarbejde med Fritz Hansen, der også benytter faciliteterne som showroom – med udskiftninger af møblerne hvert halve år.

Årstiderne Arkitekter oplever i øjeblikket en stigning i konceptopgaver, hvor der arbejdes med at skabe stemninger og identitet med indretning, design og oplevelser. Eksempelvis er tegnestuen aktuelt i færd med at udvikle et spændende restaurantkoncept i Gothersgade i København.

- nn



 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden