spacer


Ny søster klar

Endnu et boligtårn skyder i vejret i bebyggelsen Fem Søstre i Vejle

Højhusboligerne i bebyggelsen Fem Søstre i Vejle skrider støt fremad. Den første af de høje søstre er i gang med at blive bygget, og lejlighederne i den næste af de fem tøndeformede boligtårne sættes til salg ved et arrangement den 30. august.

Boligtårnene er på 12 etager og huser hver 48 lejligheder. Arkitektfirmaet Arkitema har tegnet bebyggelsen for NCC på en stor grund langs Vejle Å.

- Her er tale om et boligprojekt med dansk arkitektur, fantastisk beliggenhed og et tæt samarbejde mellem NCC og Vejle Kommune. Kunderne er positive, og salget er tilfredsstillende, siger salgsdirektør Kristina B. Olsen, NCC Construction Danmark.

Prisen for en lejlighed i det andet boligtårn offentliggøres ved præsentationen den 30. august, hvor det også er muligt at høre arkitekten fortælle om designet og tankerne bag de høje, runde huse.

Desuden fortæller Vejle Kommune om bydelens fremtidige udvikling.

- nn



 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden