spacer


Boligoptimisme i Nordjylland

Kuben tager første spadestik til endnu en etape luksuslejligheder på havnen i Ålborg

Optimismen i boligbyggeriet blomstrer fortsat i Nordjylland, hvor Kuben netop har taget første spadestik til endnu en etape boliger på havnefronten i Nørresundby.

Mellem Broerne II hedder projektet, der er en del af et byudviklingsprojekt på i alt 100.000 kvadratmeter, der i de kommende år skal forvandle den tidligere Danish Crown-slagterigrund til en ny, eksklusiv bydel.

Interessen for en luksuslejlighed på solsiden af Limfjorden har været overvældende, i følge Kuben.

I alt har Kuben de seneste to år opnoteret over 1.000 interesserede købere. I første etape af Mellem Broerne II blev fordelingen sågar afgjort ved lodtrækning.

De første lejligheder i anden etape allerede er solgt, selvom der dog endnu er ledige lejligheder.

Kuben opfører i alt 87 lejligheder på grunden fordelt over tre etaper med henholdsvis 35, 24 og 28 lejligheder på 100 til 150 kvadratmeter. Lejlighederne sælges som ejerboliger til priser fra 1.950.000 kr.

- nn



 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden