spacer


Komfort Husene er blevet håndgribelige

De 10 huse, som skal vise vejen for dansk byggeri uden traditionel varmeinstallation, er nu valgt

Husene, der opføres i den samlede bebyggelse Komfort Husene i Skibet ved Vejle, kombinerer de grundlæggende idéer i passivhuset med kreativ indretning, en høj grad af komfort og ikke mindst spændende arkitektur.

Hen over sommeren vil entreprisekontrakterne blive forhandlet på plads, således at opførelsen kan starte i oktober. I det tidlige forår 2008 åbner udstillingen af råhusene - til inspiration for den danske byggebranche, parcelhusfolket og alle andre interesserede.

Velisolerede huse
Samtlige huse holder sig inden for et energiforbrug til opvarmning på 15 kWh pr. kvadratmeter om året, som er defineret for et passivhus. Det svarer til en ”varmeregning” på cirka 1.000 kr. for et parcelhus i almindelig størrelse.

Pengene går alene til elektricitet til ventilationsanlæg og varmeveksler, idet husene vil være så velisolerede, at de kan holde på varmen som en termokande og dermed ikke behøver traditionel varmeinstallation.
Endvidere har de vinduer med lavenergiglas og varmeisolerende rammer, og de bygges på en måde, så solindfaldet udnyttes optimalt.

- Alle konsortierne har udvist stor kreativitet med hensyn til netop udnyttelse af solindfaldet. Det har givet sig udslag i en central bygningskrop og forskellige former for tagudhæng, som gør, at den lave vintersols stråler skinner ind i huset, mens sommersolen ikke kan nå det, fortæller projektleder Susanne Højholt, Saint-Gobain Isover.

Projekterne er udvalgt at Saint-Gobain Isover og projektselskabet Komfort Husene, som ejes i fællesskab af Zeta Invest A/S og Middelfart Sparekasse, hvis ejendomsmæglerkæde Et godt hjem også har deltaget i udvælgelsen. Endvidere har arkitekt Jesper Thyge Brøgger, Odense, deltaget som fagdommer.

De ti konsortier er:

1. Arkitektfirmaet C.F. Møller, Murer- & entreprenørfirma W. Buch Andersen, Tækker Rådgivende Ingeniører A/S, Fiberline Composites og Designit A/S.

2: Kuben, Aarhus Arkitekterne A/S og Tri-Consult A/S.

3. +M Arkitekterne, John Carstensen Tømrervirksomhed, Murermestrene A/S og Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S.

4. Scanwo A/S og Scanwo Montage.

5. Bjerg Arkitektur a/s og Hassing-Huset.

6. Jordan + Steenberg, Lunderskov Nybyg a/s og CENERGIA.

7. Thyholm Murer A/S, Ellehauge og Kildemoes, Møller Nielsens Tegnestue og Tømrerfirmaet Henning Jensen A/S.

8. Rambøll Danmark A/S, DTE Byg og aart a/s.

9. Hundsbæk og Henriksen A/S, Westergaard Arkitekter maa, Kurt Kirkegaard A/S, EXPAN A/S og NILAN A/S.

10. Arkitekt Finn Prip, Basic Byg ApS, Moe og Brødsgaard A/S, CENERGIA og Merckle Holzbau.

- los

Se alle ti hus på www.komforthusene.dk



 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden