spacer


H-seler må ikke blive en sovepude

Af Michael Rughede
Hvis der hverken er rækværk eller stillads, er sidste sikringsmiddel faldselen, når der skal arbejdes i højden. De er gennem årene blevet forbedret, og håndværkeren iført en moderne H-sele ligner en sand bjergbestiger, der kan uden større risiko kan klatre rundt på enhver bygning. Falder man, sidder man jo trygt og godt i selen.

Men selv om H-selen er langt mere sikker end de gammeldags mavebælter, er der grund til at være forsigtig også med en H-sele.

Faldtests udført af NCC sidste år viste bl.a., at der tilsyneladende kunne være stor forskel på producenternes opgivne mål og de reelle faldlængder.
Testene førte til, at flere af branchens store aktører gik sammen med leverandørerne i en gruppe for at finde ud af, hvad der var op og ned i sikkerheden ved H-selerne.

Det har bl.a. resulteret i, at en intern vejledning i brugen af faldsikringsudstyr er undervejs hos de deltagende virksomheder i gruppen. Samtidig er enkelte ændringer i udstyret allerede gennemført.

Er selerne sikre?
- Det startede med, at nogle af vores tømrere skulle op og montere vinduer på Bispebjerg Bakke-byggeriet. De skulle bruge H-seler, men var ikke helt trygge ved det. De ville have dokumentation for, at de ikke kom noget til, hvis uheldet var ude og de faldt ned, fortæller arbejdsmiljøkonsulent Stig Christensen fra NCC.

- Jeg prøvede at finde tests, der viste, hvad der sker, når en håndværker falder ned i en H-sele. Men det var helt umuligt at finde nogen, hvor der blev brugt rigtige mennesker eller bare dukker. Alle producenter bruger tests, hvor et 75 kg blylod falder i en standard opstilling, siger Stig Christensen.

- Det beroligede ikke vores folk, så vi besluttede at lave nogle prøver selv.

Dukken faldt dobbelt så langt
En 100 kg tung dukke blev flikket sammen over et stift ”skelet” af plademateriale. Den kunne gøre det ud for en mand, der falder, mens han prøver at gribe for sig. Dukken blev væltet ud over kanten.

- Og så faldt den næsten dobbelt så langt, som der stod på producentens vejledning. Selen skulle standse faldet efter 2,25 meter, men faldt 3,70. Når vi samtidig eksperimenterede med fastgørelsespunkterne, viste det sig, at det også gav store forskelle på, hvor langt dukken faldt, fortæller Stig Christensen.

- Det var ikke betryggende, for det viste, at man jo risikerede at ramme jorden før faldet var bremset helt, siger Stig Christensen.

Hvad er realistisk
De indledende forsøg førte til, at et større testprogram blev iværksat. NCC fik andre af branchens aktører med, og sammen med leverandørerne nedsatte man et udvalg, der skulle undersøge sikkerheden ved selerne.

Til den næste testrække brugte man en blød dukke på 75 kg og uden det stive skelet. I virkelighedens verden ville dukken svare til en person, der får et ildebefindende, klapper sammen og dratter ud over en kanten. De tests viste stort set samme faldlængder på dukken, som producenterne opgav, og ikke så lange som for den stive dukke.

- Begge typer fald er realistiske og kan forekomme i en ulykkessituation. Forsøgene viste, at faldlængden afhænger af, hvor meget man vejer, hvordan man har forankret og hvordan man falder, siger Stig Christensen.

Omhyggelig med forankringen
Blandt de afgørende punkter for faldlængden var forankringspunktet. I producenternes tests er linen forankret i gulvet og ført gennem et øje i loftet. Det svarer til anbefalingerne om et højt forankringspunkt ved brug af H-seler.
Det er bl.a. vigtigt for at undgå skader på linen fra skarpe kanter i tilfælde af styrt.

- Men i rigtig mange situationer kan det ikke lade sig gøre i praksis. Bygger man f.eks. med betonelementer er det ofte sådan, at der ikke er noget at forankre i, fordi man selv står øverst, siger Stig Christensen og nævner en af de problemstillinger, som udvalget tog fat i.

- Det førte til, at vi indførte en regel om, at der skal være en plastovertrukket stålwire på en meter mellem H-selen på manden og selve faldlinen. Det er den del, der først risikerer at blive beskadiget ved et fald.

Farligt at hænge længe
Et andet problem, som udvalget prøvede at se på, var de sundhedsskadelige effekter ved et styrt i en H-sele.

- Jeg prøvede at finde frem til overlevende fra faldulykker med H-seler, som man kunne lære af. Men det var helt umuligt at finde nogen. Jeg fandt dog frem til en læge fra Rigshospitalet, der engang havde behandlet en person, der var faldet ned og som i første omgang blev reddet af sin H-sele. Men han døde efterfølgende af blodpropper og de giftstoffer, som produceres i kroppen, når blodtilførslen til arme og ben stoppes. Det er ligesom med fastklemte i trafikulykker, der overlever sammenstødet, men dør når de skæres fri, fortæller Stig Christensen.

- Man må ikke sidde længere end 8-10 minutter, ellers bliver det kritisk i en typisk H-sele, siger Stig Christensen.

Ha’ et beredskab parat
Risikoen ved at hænge længe i selen får Stig Christensen til at advare håndværkere mod at slække på deres normale agtpågivenhed og ikke tage chancer, fordi de føler en falsk tryghed med selerne på.

- Falder man med en H-sele, kan det være svært at komme op selv. Ingen af vores testpersoner kunne. Derfor skal man på pladsen vide, hvordan man hurtigst muligt skaffer hjælp. Her gælder det om at ringe 112 og f.eks. have lavet en aftale med brandvæsenet om redning i tilfælde af faldulykker, siger Stig Christensen.

Er uheldet ude, har NCC nu udstyret H-selerne med ”stigbøjler”, som man kan sætte foden i, så trykket fjernes fra de store pulsårer indtil hjælpen når frem.
I NCC har de mange tests ikke ført til, at man har droppet at arbejde med H-seler. Selerne kan det, de lover.

Derfor er håndværkerne i NCC heller ikke blevet skræmte ved at bruge dem. Men man skal arbejde med omtanke og så vidt muligt tilrettelægge sikkerhedsarbejdet, så man undgår at bruge selerne, medmindre det er strengt nødvendigt. Lige som det i øvrigt også anbefales i vejledningerne om arbejdssikkerhed i højden.


NCC testede faldlængder, hængetider, forankringspunkter og meget andet for at lære mere om sikker brug af H-seler på byggepladsen.




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden