spacer
Byggemarked åbnet i Ørestad City

Danmarks største byggeplads har med åbning af Carl F Ørestad fået let adgang til byggematerialer

Udsigten til byggeri af op mod 3,1 millioner kvadratmeter og dermed tilstedeværelsen af et stort kundegrundlag i Ørestad indenfor en kommende årrække, har fået Carl F til at slå dørene op for en ny afdeling midt i Ørestaden.

- Vi har fokus på tilgængelighed og på at gøre det så let for vores kunder som muligt at handle hos os. Det er afgørende for os at være til stede dér, hvor vores kunder er - og med den nye butik spilder kunderne ikke kostbar tid på at køre rundt for at finde den nærmeste leverandør, siger Jeppe Holm, der er rådgivningschef i Carl F.

Ud over butik med byggematerialer giver Carl F med placeringen midt i en række store byggeopgaver også sine kunder mulighed for at låne mødefaciliteter i butikken, der er nabo til Rambøll og Ørestadsselskabet og er placeret på Asger Jorns Allé 6.

Forskellige kompetencer
Carl F åbner op for mere end butikken efter den overbevisning, at virksomheden vil hjælpe håndværkerne, lige gyldigt hvor i byggefasen de er.

- Vi er til stede med vores know how både hvad angår projektsalg, salg fra butik og service/rådgivning til håndværkerne. Netop fordi vi nu ligger i et område, hvor byggeprojekterne er i meget forskellige faser, har vi mulighed for at bidrage med vores kompetencer fra den spæde opstart, til byggeriet står færdigt. Det, fornemmer vi, har stor betydning for vores kunder, siger Jeppe Holm.

Butikken, der fører alle varer fra Carl F’s primære sortiment, åbner alle hverdage klokken 7, og lukker klokken 15 mandag til torsdag. Fredag er der lukketid klokken 12. Butikken kan derudover skaffe varer fra Carl F’s øvrige sortiment fra dag til dag.

- los




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden