spacer
Uddannelsesstrategi præmieres

Årets uddannelsespris går til Ringsted Bygningsentreprise.

"Hellere uddanne vores medarbejdere med risiko for at de rejser - end ikke at uddanne dem med risiko for at de bliver", lyder sloganet hos Ringsted Bygningsentreprise. Den fremsynede uddannelsesstrategi belønnes nu med Uddannelsesprisen 2007.

- Sloganet passer godt til den åbne og fremadret­tede uddannelsesstrategi, som virksomheden har sat i system for at sikre en løbende udvikling af alle deres medarbejderes kompetencer. Ringsted Bygningsentreprise får Uddannelsesprisen, fordi virksomheden er et forbillede for at skabe plads til den daglige dialog og viden samt for at anspore medarbejderne til at deltage aktivt i kvalitetsudviklingen, sagde Per Tagora, formand for Dansk Byggeris Uddannel­ses­­udvalg ved prisoverrækkelsen.

Hos Ringsted Bygningsentreprise spænder uddannelsestilbuddene til de knap 90 ansatte over alt lige fra de praktiske håndværksmæssige og faglige færdigheder, omgangstone, service og formandskurser til uddannelse på videregående niveau fx i forhandlingsteknik, konflikt­hånd­tering og deciderede lederuddannelser.

- Det er nemmere at holde på medarbejderne, når man uddanner dem. De får lyst til at blive i virksomheden. Både fordi de kan se, at ledelsen ønsker at investere i dem, men også fordi de hele tiden får mulighed for at udvikle sig og prøve kræfter med nye ting, sagde direktør for Ringsted Bygningsentreprise, Søren Faebo

-sbo



 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden