|
|
Ved Dansk Byggeris årlige repræsentantskabsmøde blev Peter Assam, administrerende direktør i Spæncom, valgt til ny næstformand. Han afløser murermester Jørn Buch Andersen, fra Otto P. Nedergaard, der fortsætter i bestyrelsen som menigt medlem
- Jeg vil arbejde for at forbedre rammebetingelserne for alle medlemmer, og så vil jeg naturligvis, med min baggrund, sætte særligt fokus på industriel produktion i byggeriet, siger Peter Assam, der har siddet i Dansk Byggeris bestyrelse i to år.
Peter Assam har været bestyrelsesmedlem i Dansk Industri, Entreprenørforeningen og Danske Entreprenører. Han har stor international erfaring og har blandt andet arbejdet i Brasilien og England.
Ved repræsentantskabsmødet blev Povl Christensen desuden genvalgt som formand, mens direktør Halldor Ragnarsson fra E. Pihl & søn og direktør Johnny Røn fra Entreprenør Erling Jensen er nye medlemmer i bestyrelsen.
-sbo
|
|
|
|
|
|