spacer


Pris på eget hus

Ringsted Kommune belønner Ringstedhuset for miljø og fleksibilitet

Det blev et gårdhavehus med navn efter byen, hvortil det er udtænkt, som løb med Arkitekturprisen 2006 i Ringsted.

Ringstedhuset, som huset er døbt, er opført som en del af byggeudstillingen Living2006+ i den nye bydel på Ringsteds tidligere kaserneområde.

Prisen gives for miljøvenlighed og fleksibilitet, der er er tænkt med fra starten af projektet.

- Individualismen er en af de stærkeste strømninger indenfor boligmarkedet, og fleksible boliger giver køberne mulighed for at tilpasse deres hjem til lige netop deres behov og drømme, siger Flemming Frost fra JUUL | FROST Arkitekter, der sammen med FB Gruppen har udviklet boligen.

- Resultatet er en bolig for livet. En bolig, der kan tilpasses enhver livsfase, hvad enten du er single, har hjemmeboende børn eller nyder dit otium. I samklang med husets miljøvenlige profil er der for alvor tale om et fremtidssikret hus, siger Flemming Frost.

Ringstedhuset kan opføres som både parcel-, dobbelt- eller rækkehuse. I alt er der opført fem eksemplarer af Ringstedhuset i den nye bydel.

- nn



 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden