spacer


Prisværdig plastbygning

Arkitekten bag Fiberlines nye produktionsbygning tildeles årets Plastpris

Plastindustrien i Danmark har tildelt Plastprisen 2007 til arkitekt og professor Jan Søndergaard fra KHR Arkitekter.

Prisen gives for hans innovative anvendelse af plast-materialer, som det senest kan opleves ved Fiberlines Composites nye industribygning ved Middelfart. Men allerede til den danske pavillon ved EXPO92 i Sevilla, benyttede Jan Søndergaard glasfiber til at konstruere bygningens karakteristiske sejl på facaden.

Til Fiberlines byggeri anvendes virksomhedens eget kompositmateriale også til at beklæde facaden med, mens den bærende konstruktion er af stål.

Komposit-materialet er et lysgennemtrængeligt materiale, der er fremstillet af hærdeplast, forstærket med glasfibertråde.

Fiberlines facadesystem er optaget i Danmarks Kulturkanon som et fremragende nutidigt designprodukt.

- Kombinationen af stål og de specielle glasfacader og skråtstillede lystårne giver bygningen enestående karakter, siger Plastindustriens formand Hans Ulrich, der også er formand for dommerkomiteen.

– Det har for dommerkomiteen også spillet en rolle i udvælgelsen, at den ambitiøse industribygning, beliggende lige ud til en af Danmarks mest befærdede trafikårer, symboliserer mod og foretagsomhed inden for den fremstillingsindustri, som mange fejlagtigt tror, har udspillet sin rolle i Danmark.

Plastprisen er indstiftet af brancheforeningen Plastindustrien i Danmark og
uddeles for 21 gang i år, hvor Plastindustrien fejrer sit 60 års jubilæum.
Med prisen følger en statuette i acryl skabt af billedkunstneren Markan
Christensen samt en check på 25.000 kr.

Den første, der modtog prisen varLEGOs stifter Godtfred Kirk Christiansen.

- nn



 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden