spacer


Håndværkere på camping

Byggestart på Lalandia Billund betyder pres på områdets campingpladser

Landets campister skal kæmpe med håndværkerne om de bedste stande på campingpladsen, hvis de denne sommer vælger at holde ferie i det Midt- og Vestjyske.

I hvert fald venter områdets campingpladser et sort rykind af håndværkere som følge af opførelsen af det nye Lalandia Billund.

- Vi er så privilegerede, at vi råder over i alt 16 hektar campingplads, så vi kan med lethed tage håndværkerne ind, uden at det på nogen måde vil gå ud over pladsen til turisterne. Vi kan endda tilbyde dem et aflukket område med egne toilet- og badefaciliteter, hvor de frit kan komme og gå døgnet rundt, fortæller campingchef Sussie Lund-Jensen fra Billund FDM Camping.

Campingpladsen har derfor også udgivet en brochure, der fortæller om mulighederne for camperende håndværkere, mens de opfører de mange feriehuse.

Brochuren fortæller om samarbejdet med den tilstødende Legoland Village; og specielle håndværkerpriser på langtidsleje af campingvogne med fortelte, og standpladser til opstilling af håndværkernes egne campingvogne.

Brochuren udgives på dansk, tysk, engelsk og polsk.

- nn



 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden