spacer


Landingsplads på Riget

Hurtigere organtransplantationer med ny heliport på taget af Rigshospitalet

Rigshospitalet får en ny spektakulær afslutning mod himlen. På taget af hospitalets 17-etagers hovedbygning er en helikopterlandingsplads også kaldet ’heliport’ under opførelse, der blandt andet skal gøre det hurtigere og lettere at gennemføre de kritiske organtransplantationer.

I dag foretages helikopterlandinger på græsplænen i den nærliggende Fælledpark og kræver tilstedeværelse af seks til syv personer fra politi, brandvæsen og ambulance. Med den nye heliport vil landingerne kunne gennemføres med kun to portører, og ikke mindst på alle tidspunkter af døgnet.

Heliporten er den første af sin art herhjemme og skal betjene Forsvarets store redningshelikoptere samt mindre lægehelikoptere.

Platformen med en diameter på 35 meter udføres som en stålkonstruktion med et dæk af aluminium.

Det er ingeniørfirmaet ISC og Creo Arkitekter, der i samarbejde med Københavns Kommune, Plan & Arkitektur har stået for udformning og projektering af den højtliggende landingsplads, som forventes i brug allerede i løbet af efteråret 2007.

- nn



 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden