spacer


Millioner til idrætsbyggeri

Aldrig før har LOA-Fonden uddelt så mange penge til nye idræts- og kulturbyggerier

2006 blev et godt år for opførelsen af nye idræts- og kulturbyggerier i Danmark.

En væsentlig årsag til dette var den omfattende økonomiske støtte som flød i en lind strøm fra Lokale- og Anlægsfonden.

Hele 89,9 mio. kr. uddelte Fonden sidste år og det er det højeste beløb, der er uddelt på et år siden dannelsen i 1994.

I København afspejles Fondens indsats blandt andet ved de to både spektakulære og nyskabende idræts- og kulturhuse: Prismen i Holmbladsgade og Korsgade Hallen på Nørrebro.

To meget forskellige byggerier, der begge fortolker begrebet, Den Indre Byfælled, med reference til fælleden i gamle landsbyer, som var et rekreativt, socialt samlingssted.

I forhold til en traditionel idrætshal er organiseringen af ’den indre byfælled’ mere fleksibel og uformel, så der bliver plads til både den konkurrenceprægede organiserede idræt og mere spontan leg og spil.

- nn



 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden