spacer
Ny strategi skaber innovative medarbejdere

Glæde, sikkerhed og faglig kompetence er værdigrundlaget i Lindpro

El-installationsvirksomheden Lindpro iværksatte i 2006 en udviklingsstrategi, der er baseret på, at alle i selskabet skal tage initiativ, gribe chancer og muligheder, når de opstår. Virksomheden har det sidste 1½ år gennemgået store forandringer for at skabe en decentral ledelsesform.

- Vi har opnået en omsætningsstigning på 40% i 2006 takket være vores medarbejdere. Vi har introduceret nye forretningsområder, men den egentlige vækst er fremkommet ved, at medarbejderne har oplevet, at det bliver påskønnet, når de tager initiativ og griber de muligheder, der byder sig. Der lå en masse latent energi gemt i medarbejderne, som bare ventede på at blive frigivet. Det er i den grad lykkedes med den nye ledelsesform og strategi, siger administrerende direktør i Lindpro, Michael Højgaard.

Selskabet kan notere en stigning i omsætningen på 40% til 912 millioner kroner, og oplever en øget tilgang af små og store ordrer fordelt på alle produktområder i hele landet. For at håndtere de mange nye kunder og opgaver er der ansat 250 nye medarbejdere.

-sbo




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden