spacer
PCB - det nye asbest

Af Michael Rughede
Den omfattende PCB-forurening af de danske bygninger, som fagbladet BygTek omtalte i marts-udgaven, er kommet fuldstændig bag på alle i byggeriet. I otte ud af ti bygninger, der er opført eller renoveret i 1950'erne til slutningen af 70'erne, er der PCB-holdige fugemasser og de virksomheder, der har opgaver, som giver nærkontakt med de forurenede fugemasser eller andre forurenede bygningsdele, er vågnet brat op til en ny virkelighed.

En virkelighed, der af flere betegnes som ”byggeriets nye asbest-problem”.

Her er nedrivningsbranchen de første, der har fået haft problemet helt inde på livet, og en af dem med størst erfaring i håndtering af miljøfarlige nedrivninger efterlyser nu klare retningslinjer på området lige fra regler for håndtering, krav til værnemidler til en ændring af byggesagsbehandlingen.

Ingen ville lytte
- Det er godt, at PCB-forureningen nu kommer frem i lyset. Den har i årevis været fortiet og fuldstændig negligeret af myndighederne, selv om de kunne se, hvad der skete i vores nabolande, lyder det fra Jens Jensen, indehaver af nedrivningsvirksomheden J. Jensen.

Virksomheden er specialist i at håndtere asbest og blev sidste år certificeret til at kunne håndtere PCB. Jens Jensen er tillige medlem af bestyrelsen for Nedrivningssektionen i Dansk Byggeri.

Som en af de få har han fulgt PCB-problematikken, og han repræsenterede den danske nedrivningsbranche på det nordiske PCB-seminar for to år siden, som blev startskuddet til, at Miljøkontrollen på egen hånd at prøvemålte en række københavnske bygninger for PCB.

- I Norge og Sverige er indsatsen mod PCB-forureningen ekstrem seriøs, mens hverken Miljøstyrelsen eller Arbejdstilsynet herhjemme har taget problemet særligt alvorligt. Eneste undtagelse har været Miljøkontrollen. De har været lydhøre, mener Jens Jensen.

Find selv ud af det
J. Jensen har været med på de første nedrivninger og fugesaneringer, hvor Københavns Miljøkontrol fandt PCB. Men når Jens Jensen kontaktede AT for at få besked om, hvordan man arbejdsmiljømæssigt skulle håndtere de PCB-forurenede fuger og byggematerialer, var standardbeskeden, at man skulle ”passe godt på sine folk” – men det var ikke muligt at få en klar besked om, hvordan det konkret skulle gøres.

- Man har åbenbart ikke vidst, hvilke krav man skulle stille, måske fordi der ikke har været ressourcer til at gå ind i problematikken. Konsekvensen er, at en masse byggeaffald i årevis er blevet bortskaffet ukorrekt og uden hensyn til det farlige PCB, siger Jens Jensen.

- Vi oplyste så om, at vi ville holde os til de beskyttelsesmetoder, som svenskerne bruger, og det syntes AT var en god idé, siger Jens Jensen.

Koster at være duks
Ifølge Jens Jensen har de involverede bygherrer med PCB-fuger hidtil været samarbejdsvillige og forstående overfor at sikre arbejdsmiljø og en korrekt bortskaffelse. Alligevel er det ikke uden omkostninger at være den, der gør opmærksom på et problem som PCB.

- Vi hører da indimellem et suk over at skulle arbejde med seriøse og miljøbevidste nedrivningsfirmaer, for ”de finder altid et problem”. Det er jo lidt irriterende, når man prøver at sætte en høj standard, siger Jens Jensen.
Og ”problemer” i form af forurenende stoffer har den økonomiske bagside, at det snildt koste yderligere 10-20 procent på udgifterne til nedrivningen.

- Derfor ville det være rart, hvis myndighederne kom mere på banen. At Arbejdstilsynet fik udarbejdet et cirkulære eller nogle vejledninger, siger Jens Jensen, der tror, at det kan koste nedrivningsvirksomheder med en høj miljøprofil opgaver, så længe PCB-håndteringen er så ureguleret, som den er.

Tikkende miljø-bombe
- Men det er naturligvis blot den økonomiske side af sagen for os. I sidste ende handler det om, hvordan affaldet bliver behandlet, og foreløbig er København temmelig sikkert den eneste kommune i landet, der overhovedet tjekker for PCB, mener Jens Jensen.

Indtil nu er alt PCB-holdigt byggeaffald nemlig blot blevet brændt eller deponeret som var det almindeligt affald.

- Der er også helt sikkert rigtig mange steder, hvor der er brugt genanvendte materialer med PCB-rester. Ikke fordi man har handlet i ond tro og ikke ville håndtere PCB’en forsvarligt, men fordi man ikke vidste bedre, siger Jens Jensen.

Han tror derfor, at vi i de kommende år vil registrere en markant stigning i PCB-forureningen bl.a. i takt med, at PCB’en siver ud i miljøet fra fra genbrugsmaterialer og usikrede depoter.

rughede@odsgard.dk


Sådan håndteres PCB’en ved en nedrivning
PCB-holdig fugemasse og bygningsdele registreres inden arbejdet påbegyndes.
Håndværkerne udsættes for PCB’en, både når den er bundet til slibe- og skærestøvet, og når den frigives til luften som en gasart. Derfor bruges tætsluttende beskyttelsesdragter med åndedrætsværn, når håndværkerne arbejder direkte med forurenet beton med pcb-niveauer over 50 ppm, som er grænseværdien for farligt affald.
Dragterne er stort set identisk med dragter til asbestarbejder, men med anderledes filtre, der kan opfange luftbåren PCB, hvor asbest-filtrene kun blokerer for støvpartikler. Handskerne er syrefaste, så PCB heller ikke den vej kan trænge gennem huden.
Der arbejdes uden dragter, når der skæres i beton så langt væk fra den giftige fuge, at PCB-indholdet er under 50 ppm.
-mir




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden