spacer
Påskeboliger i provinsen

Gode priser og skøn natur trækker boligkøberne til Sydsjælland og Fyn

Af Niels Nielsen

En fantastisk udsigt, frisk luft, lystbådehavn med promenade og ikke mindst gode priser. Det er trækplasteret for de boligprojekter som den Næstved-baserede boligudvikler, Danton, starter salget af her i Påsken.

Selvom boligmarkedet har vist vigende tendenser spirer optimismen i provinsen, hvor Danton har mere end 300 boliger undervejs på Sydsjælland og Fyn.

- Vi er kendt for at bygge skønne, arkitekttegnede andelsboliger til en fornuftig pris. Derfor er vore boliger så populære, siger Dantons direktør Bjarne Mayland.

En stor del af boligerne er placeret på havnen i Vordingborg, hvor de første beboere allerede er flyttet ind i første etape af Havnehaven. Byggeriet af anden etape er gået i gang, mens tredie og sidste etape udbydes til salg i Påsken. I alt 147 to-plans rækkehuse.

På Fyn udbydes de første 60 boliger i Middelfart under navnet SkrillingeHuse, men projekter er undervejs i både Nyborg, Odense, Assens, Svendborg, Tommerup og Tåsinge.

Alle boligprojekterne udbydes som andelsboliger og til attraktive priser. Mellem 300.000 og 400.000 kr. i indskud og 5.000 til 7.000 i månedlig boligudgift for boliger fra 65 m2 til 135 m2 .



 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden