spacer
Kvikskranken er åben



Erhvervs- og Byggestyrelsen har nu åbnet for hurtig information og svar i byggevareinfo.dk og i en ny telefon-hotline


Behovet for at importere byggevarer til dansk byggeri er stort, men de mange regler og krav kan være svære at finde rundt i. Erhvervs- og Byggestyrelsen igangsætter derfor en række initiativer, som skal mindske barrierer for import og eksport. Der skal være hjælp at hente til virksomheder, der venter på at få leveret byggematerialer, mener Erhvervs- og Byggestyrelsen. Derfor skal en ny hjemmeside, en hotline og et branchepanel guide virksomhederne nemmere videre.

- De nye initiativer skal gøre det nemmere at bruge udenlandske byggematerialer og lettere at eksportere dansk producerede materialer. Vi vil fjerne barrierer for import og eksport, uanset om de skyldes nationale regler eller for lidt viden om mulighederne for at importere og eksportere materialerne,
Direktør i Erhvervs- og Byggestyrelsen Finn Lauritzen.

Virksomheder kan fremover få information om regler og standarder for import og eksport af byggevarer ved at sende et spørgsmål fra hjemmesiden eller ved at ringe til hotline på tlf. 72 10 00 15. Alle spørgsmål besvares inden for 24 timer, lover Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Den hurtige information til virksomheder via hotline og hjemmeside er primært en guide i, hvilke regler der findes. Informationen kan derfor ikke stå alene i indsatsen for at øge importen og eksporten af byggevarer. For at tage fat om årsagerne til problemerne er der også nedsat et branchepanel for byggevarer.
Branchepanelet skal identificere konkrete barrierer for import og eksport af byggevarer og komme med konkrete forslag til at forenkle de mange regler på området.

Byggevareinfo kan hjælpe virksomheder med oplysninger indenfor
- Europæiske og danske myndighedskrav til byggevarer
- Krav som følge af frivillige mærkningsordninger
- Danske og europæiske (eurocodes) konstruktionsnormer
- Certificeringsorganer
- CE-mærkning

-sbo


www.byggevareinfo.dk





 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden