spacer
PCB-bombe i danske bygninger

Af Michael Rughede
PCB er en af verdens ti farligste miljøgifte. I selv mikroskopiske mængder vurderes PCB at være yderst sundhedsskadelig. Det spredes let i miljøet og ophobes i fødekæden for at ende i mennesker og pattedyr.

I byggeriet blev PCB brugt gennem næsten 30 år fra starten af 1950’erne til slutningen af 70’erne, hvor det blev forbudt. PCB’en blev især brugt som blødgører i elastiske fuger omkring vinduer, mellem facadeelementer, i dilatationsfuger, i termoruder og til skridsikre gulve.

Tvivl om mængderne
Hvor meget PCB, der egentlig blev anbragt i de danske bygninger gennem perioden, har i årevis været genstand for debat. På trods af flere undersøgelser er der aldrig givet et entydigt svar, og i flere år har den officielle holdning været, at der nok ikke var så meget PCB som i f.eks. norske og svenske byggerier.

En svensk undersøgelse fra 1997 skønnede, at der var omkring 5.000 tons PCB gemt i svenske bygninger, og Sverige iværksatte et stort program for affaldshåndteringen. Seneste svenske opgørelse fra 2002 anslår den resterende mængde til 300 tons. PCB lækker imidlertid til miljøet fra fugerne, og en ny skærpet handlingsplan for at fjerne den er sat i værk. I 2000 vurderede nordmændene, at der var 450 tons PCB i norske bygninger.

Usikkerheden på de danske PCB-forekomster gjorde, at danske forskere i årevis har gjort opmærksom på behovet for nærmere undersøgelser, men de er aldrig blevet til noget.

Nu viser en række nye prøver fra københavnske bygninger, foretaget på initiativ af Miljøkontrollen i København, at PCB forekommer i alarmerende høje koncentrationer. Mængden af PCB i Danmark er af samme omfang som i Norge og Sverige.

PCB i otte ud af ti bygninger
- På baggrund af prøverne kan man antage, at der er PCB i otte ud af ti danske bygninger fra 50’erne, 60’erne og 70’erne. Og i flere af prøverne er koncentrationerne mellem 100.000 og 200.000 ppm. Det er meget høje værdier, og vi er i en situation, som meget ligner den i vores nabolande, siger ingeniør Niels Trap fra det rådgivende ingeniørfirma Golder.

Han punkterer dermed myten om, at danske bygninger er blevet skånet for PCB’en. Det er snarere reglen end undtagelsen at finde PCB, mener han.

- Man kan konstatere, at vi ikke har undgået PCB’en. Et kvalificeret bud er, at der sidder 300 tons i de danske bygninger. Det lyder ikke af meget, men PCB er ekstremt giftigt og har let ved at sprede sig. Derfor er vi tvunget til at forholde os til, hvordan vi håndterer problemet, siger Niels Trap.

Ingeniørfirmaet Golder har arbejdet som rådgiver for både svenskere og nordmænd om PCB, og har udført mange miljøregistreringer i begge lande. På baggrund af de københavnske prøver har Miljøkontrollen bedt Golder udarbejde en vejledning, der skal tage højde for den nye viden i forbindelse med nedrivninger og renoveringer.

Dyrt at fjerne
- PCB’en fra fugemassen er så flygtig, at den let afgives til miljøet. Den trænger ind i beton og mursten omkring fugerne, så den skal fjernes og destrueres som farligt affald, når bygningen skal nedrives eller renoveres. Hvor kraftigt f.eks. betonen er forurenet, og dermed hvor meget der skal skæres af, afhænger af betonens kvalitet, siger Niels Trap.

Jo mere porøs betonen er, jo lettere har PCB’en ved at trænge ind. Typisk skal der skæres en kant på et par centimeter af betonen omkring den PCB-holdige fuge, så koncentrationen i den tilbageværende beton er under 0,02 ppm.
PCB nedbrydes ved høje temperaturer, og blandt forbrændingsanstalterne er det kun Kommunekemi, der kan klare opgaven.

- Afskæringen og forbrænding hos Kommunekemi giver store ekstraregninger, som fordyrer byggesagen markant, siger Niels Trap.

Han vurderer, at meromkostningen på en større byggesag i et byggeri med PCB typisk vil ligge på en halv til to mio. kr. For hver meter forurenet elastisk fuge løber ekstraregningen op i 200-1000 kr. I et standard murhul er der alene fem meter fuge.

Normal praksis i forbindelse med en nedrivning er at nedknuse den gamle beton og sælge den som stabilgrus til genanvendelse i anlægsbyggerier. Hvis der ikke fremover sker en udsortering af PCB i forbindelse med nedrivning, er det imidlertid tvivlsomt, om man i fremtiden vil kunne anvende lige så store mængder af betonen, mener Niels Trap.
rughede@odsgard.dk

Miljøgiften PCB
PCB (polychlorerede biphenyler) er en gruppe på 40-50 organiske forbindelser, der spredes ekstremt let i miljøet. Det ender i fødekæden, hvor det ophobes i fedtlag på dyr og mennesker.
Stofferne mistænkes for at være kræftfremkaldende, hormonforstyrrende, at svække immunforsvaret og give udviklingsforstyrrelser hos børn samt nedsætte forplantningsevnen.
I byggeriet blev PCB brugt som blødgører i elastiske fuger omkring vinduer, mellem facadeelementer, i dilatationsfuger, i termoruder og som ingrediens i skridsikre gulve.
I andre produkter som maling, kondensatorer og transformatorer har PCB været brugt som smøremiddel, isolering eller for dets brandhæmmende egenskaber.
Mængden af PCB måles i procent af massen.
Materialer med indhold på 0,05 procent PCB (=50 mg/kg = 50 ppm) skal håndteres som farligt affald ved endt brug. Fra 1956 til 1974 indeholdt nogle fugemasser op til 50 procent PCB.
Danske og udenlandske undersøgelser har vist, at PCB med tiden forlader fugemassen. Det trænger ind i tilstødende byggematerialer, forurener den omkringliggende jord og kan både måles i husstøv og indeluft.






 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden