spacer
CE-mærkning af vinduer og døre



Det er nu muligt at CE-mærke vinduer og døre. I 2009 bliver det obligatorisk


I samarbejde med ErhvervsCenter Nordjylland afholder Dansk Standard informationsmøde i Aalborg d. 14. marts 2007 om standarden og CE-mærkning af vinduer og døre.

Den nye produktstandard DS/EN 14351 for CE-mærkning af vinduer og døre har stor betydning for de danske vindues- og dørproducenters fremtidige afsætningsmuligheder på både det danske marked og eksportmarkedet. Fra den 1. februar 2009 bliver det obligatorisk at mærke sine produkter efter denne standard. Derfor er det vigtigt at sætte sig ind i reglerne, hvis producenter af døre og vinduer også i fremtiden vil levere til det europæiske marked, fastslår Dansk Standard.

Den nye standard omfatter ydeevneegenskaber for vinduer og yderdøre uden brandmodstandsevne og/eller røgtæthedsegenskaber. Den henvender sig primært til producenter af døre og vinduer, produktudviklere, rådgivere, ingeniører, arkitekter samt de tekniske forvaltninger.

-sbo


Læs mere om informationsmødet hos Dansk Standard






 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden