spacer


Også håndværkere håndterer naturgas forkert

Om- og tilbygninger giver risiko for kulilteforgiftninger, hvis naturgassen ikke respekteres

Omlægning af rør og aftræk fra naturgasfyret kan i nogle tilfælde betyde risiko for alvorlige uheld, når et hus renoveres. HNG og Naturgas Midt-Nord mærker, at der er gang i om- og tilbygningerne i de danske hjem, men med byggeaktiviteten følger problemerne, når enten gds’ere eller håndværkere uden for vvs-branchen nærmer sig naturgasinstallationerne.

- Mange glemmer at tænke på, at røggassen fra gasfyret skal ud – også mens ombygningen står på. Hvis ikke røggassen kan komme ud, kan der dannes kulilte i boligen, og det kan give beboere, og andre der opholder sig i boligen, kulilteforgiftning, forklarer teknisk direktør i HNG og Naturgas Midt-Nord, Søren Hylleberg Sørensen.

Kulilteforgiftning
For eksempel blev en familie i hovedstadsområdet for nyligt indlagt med symptomer på kulilteforgiftning efter uheldige omstændigheder omkring et midlertidigt aftræk og stærk vind i forbindelse med ombygning af familiens hus.

Søren Hylleberg foreslår, at man altid tager en autoriseret vvs-installatør med på råd, når der skal bygges om eller til. Især er der risiko for fejl, når taget eller førstesalen skal renoveres, og aftræk lukkes inde eller stoppes til.
Det bliver gjort for at undgå at for eksempel støv, skidt og byggematerialer trænger ind, mens der renoveres, men kan altså resultere i at gassen ikke komme ud i det fri, med kulilteforgiftning inden døre til følge.

Kun autoriserede vvs-installatører må ændre på naturgasinstallationer, rør og aftræk.

-los




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden