spacer


Kvinderne vil selv bygge om

Gds-kurser for kvinder fortsætter med at tiltrække deltagere, der vil lære at bruge hammer, bor og stiksav selv

Silvan, som den 8. marts udgiver første nummer af livsstils- og gds-magasinet Vinkel til både gds-mænd og -kvinder, har bevis for, at kvinderne gerne vil gøre det selv, når der skal repareres, bygges om eller til.

Silvans Gør-Det-Selv skoler kun for kvinder fortsætter nemlig med at tiltrække deltagere, der gerne vil lære at bruge eksempelvis el-værktøj eller sætte væv og filt op.

Tidligere var der mænd og kvinder på samme hold, men Silvan erfarede, at selvom kvinderne virkede interesserede, holdt de sig tilbage med spørgsmål, når der også var mænd til stede. Det tog man konsekvensen af, og det er nu tredje år, Silvan tilbyder kurser kun for kvinder, og byggevarekæden forventer 5000 gds-kvinder på kurserne i løbet af 2007.

Mod på svære opgaver
Gds-kurserne holdes typisk en hverdagsaften klokken 17-19, og deltagerne får både teoretisk og praktisk viden og erfaringer med hjem fra de gratis kurser. Fælles for deltagerne er, at de har lyst til at prøve selv.

- Faktisk oplever vi, at jo mere udfordrende, jo mere interessant synes kvinderne, at det er. De har mod på håndværksmæssige svære opgaver som f.eks. at lægge fliser i et badeværelse. Kvinderne oplever, at de kan håndtere større og sværere opgaver, end de troede, fortæller Freddy Lauridsen, HR- og udviklingsdirektør i Silvan.

-los




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden