|
|
Trods stor efterspørgsel på vinduer i Danmark, stiger eksporten endnu mere
Den danske produktion af vinduer og yderdøre i 2006 målt i styk antal, steg med 17% til hjemmemarkedet og 23,5% på eksportmarkederne, fastslår VinduesIndustrien.
Brancheforeningens medlemmer har haft en omsætningsfremgang på knap 20,7% til 5,5 milliarder kroner, og eksporten udgør heraf nu knap 21,5% af den samlede omsætning, svarende til 981 millioner kroner.
- Branchen har udbygget produktionskapaciteten, både herhjemme og i udlandet, som betyder, at man kan følge med den øgede efterspørgsel i Danmark og samtidig været i stand til at øge eksportandelen, siger Branchedirektør Johny H. Jensen i VinduesIndustrien.
Leveringstiderne i branchen er stadig acceptable og mange producenter kan godt levere vinduer og yderdøre på 3-6 uger fra ordre.
Danske vinduer og yderdøre er i udlandet kendt for deres høje kvalitet og flotte finish, hvilket har gjort dem meget efterspurgte i Storbritannien og Irland, som nu aftager 79% af den samlede danske eksport. Den øvrige eksport går til Skandinavien og Tyskland.
VinduesIndustrien er en brancheforening for 70 vinduesfabrikanter, og branchen beskæftiger ca. 5500 ansatte.
-sbo
|
|
|
|
|
|