spacer


TUN hædrer Gyproc



ByggeBasens daglige brugere har indstillet leverandører til prisen som Årets Leverandør 2006. BPB Gyproc vandt titlen


Virksomheden BPB Gyproc A/S i Kalundborg løb med hæderen, da Trælasthandlerunionen - TUN torsdag uddelte prisen "Årets leverandør 2007".

Årets Leverandør vælges blandt de virksomheder, der i årets løb har givet brugerne de bedste og mest fyldestgørende data i den såkaldte ByggeBasen.

ByggeBasen er en internetbaseret produktdatabase, som letter produkt- og informationssøgningen for TUNs medlemmer - over 400 tømmerhandlere og byggevareforretninger. I stedet for at lede i gamle produktblade eller hænge i telefonen for at få oplysninger giver ByggeBasen medarbejderne i tømmerhandlere og byggemarkeder øjeblikkelig og nem elektronisk adgang til ajourført og relevant materiale, som de kan udlevere til kunderne, bruge i deres rådgivning eller vedlægge tilbud, salgsmateriale og lignende.

Forudsætningen er naturligvis, at leverandørerne "fodrer" databasen med aktuelle og fyldestgørende data. Og den skrappeste i dén disciplin i 2006 var altså Gyproc, mener ByggeBasens daglige brugere, som har indstillet de leverandører, der har skilt sig positivt ud.

Det var TUNs formand, Jørgen S. Hansen, der foretog prisoverrækkelsen i forbindelse med unionens årsmøde på Hotel Nyborg Strand.

- Gyproc har indlagt alle sine katalogdata i 2006. De har erkendt, at gode informationer til forhandlernes medarbejdere er helt nødvendige og har været meget aktive i det forløbne år med at indlægge billeder, tekst, sikkerhedsblade og lignende relevant information, sagde Jørgen S. Hansen.

BPB Gyproc løb med prisen samt en skulptur af kunstneren Anders Nyborg i et tæt opløb med virksomhederne In-Wood A/S og IBF Betonvarer A/S. Ligesom vinderen har de begge markeret sig med mange og velovervejede produktoplysninger, som medarbejderen ude i byggevareforretningen kan bruge til noget i en salgssituation.

-sbo






 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden