spacer
Rockwool ønsker lovgivning om energirenovering



83% af danskerne mener, at klimaændringerne er et problem. Og de er motiveret for at nedbringe deres eget CO2-udslip


Næsten halvdelen af de adspurgte, nemlig 48%, bekymrer sig mere om klimaændringerne end for et år siden. Det viser en ny online analyse gennemført af Rockwool A/S via Krak.dk med deltagelse af 1.125 danske forbrugere. Danskerne er altså enige med FN’s klimapanel, der har offentliggjort en alarmerende rapport om miljøets tilstand.

Online-analysen viser også, at "miljøstress" er forholdsvis almindeligt blandt danskerne, idet lidt over en femtedel (23%) af befolkningen bliver stressede af at høre om miljøproblemerne.

70% af de adspurgte mener, at de selv kan gøre noget for at reducere klimaændringerne, og at deres egen indsats er vigtig, mens 7% resignerer og mener, at det allerede er for sent. Andre 7% mener, at de ikke kan gøre noget, fordi det er andre lande, der sviner.

- Analysen viser, at klimaændringer bekymrer os danskere, og der dermed er en væsentlig bedre grobund i dag end nogensinde før, for at gennemføre politiske tiltag, der vil reducere klimaændringerne. Danskerne var allerede før FN’s alarmerende miljørapport klar over, at det skal gøres noget drastisk for at ændre kursen, siger adm. direktør Johan Prior Knock, Rockwool A/S.

Han peger på, at energirenovering af bygninger hidtil ikke har haft den store politiske interesse, men det bør det have i fremtiden.

- Der bør sættes ind med lovgivning, der sikrer, at danskerne gør en indsats for at energirenovere vores bygninger, da det er et område, hvor vi kan sætte ind her og nu; det kræver umiddelbart ingen ny teknologi eller forskning. Bygninger bruger mellem 30 og 40 procent af vores energi, og der er et kæmpemæssigt potentiale for at nedbringe CO2 udslippet her, siger han.

Analysen blev gennemført i uge 5, 2007, fra mandag til og med fredag morgen. Analysen blev lukket for svar før rapporten fra FN’s klimapanel blev offentliggjort i fredags, og den er dermed ikke påvirket af den omfattende medieomtale af klimaændringerne i forbindelse med rapporten.
-sbo





 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden