spacer
Pitzner Gruppen køber SMCE A/S



Pitzner Gruppens materieludlejningsselskaber har købt aktiviteterne i SMCE A/S, der er kendt som fusionen mellem det tidligere LIFTMA og Svogerslev Maskincenter. Overtagelsen sker den 19. februar, når den igangværende due diligence er gennemført.

Baggrunden for opkøbet er en fortsat styrkelse af Pitzner Gruppens position og udvikling inden for salg og udlejning af entreprenørmateriel til entreprenører i bygge- og anlægssektoren, procesindustrien og den offentlige sektor. Med købet af SMCE styrker gruppen sine aktiviteter betydeligt inden for ’det grønne segment’, herunder park og vej, golfbaner, landbrug og gartneri. Udover salg og udlejning af materiel til det grønne segment vil tredjeparts service fremover udgøre en vigtig del af strategien.

SMCE Pitzner vil arbejde stærkt på fortsat at kunne betjene kunderne med materiel af fabrikatet John Deere, som indtil den 1. januar 2007 var det agentur, man officielt repræsenterede inden for maskiner til det grønne segment. Endelig har Pitzner Gruppen aftalt med byggemarkedskæden STARK, at det hidtidige samarbejde vil fortsætte, dog med en styrket indsats parterne imellem.

Pitzner Gruppens materieludlejningsvirksomhed i Danmark omfatter herefter selskaberne VMC Pitzner A/S, VPF Pitzner A/S, AGJ Pitzner A/S, Corona Materiel A/S og SMCE Pitzner A/S. Gruppen er nu repræsenteret i København, Hedehusene, Gadstrup, Sorø, Slagelse, Odense, Middelfart, Brabrand, Hammel, Randers og Frederikshavn.
-aha




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden